søndag den 30. maj 2010
Video
Her er lige en lille video med Harald der kigger på sine nye frøer.
lørdag den 29. maj 2010
eksamen og frøer
Ja både Kristian og jeg sidder jo og skriver eksamensopgaver, men alligevel bliver der da tid til at forevige den lille basse...
I dag havde han besøg af farmor og farfar. De havde tilbragt pinsen i Prag, og med hjem havde de en uro til Harald med frøer på. Vi prøvede at hænge den op ved puslebordet, men den kan tages med rundt så man ikke kun kan ligge der og kigge på den. Den var i hvert fald et hit og fik flere gange et ordentligt slag så de stakkels frøer fløj gennem luften



Bagefter, da han var blevet træt af at kigge på frøer, hjalp Harald far med hans opgave. Harald er en klog dreng :)
Nu sover den lille pirat, så nu vil jeg også gå i seng. I morgen lægges sidste hånd på opgaven, som skal afleveres mandag, og så mangler jeg kun en eksamen for at være bachelor og på barsel... aaaaah :)
onsdag den 26. maj 2010
en svær model - men en kommende musicalstjerne?
Ja det er faktisk sværere end man skulle tro at tage billeder af Harald, for selvom han altid ser knaldgodt ud, så har han et problem med sine hænder; det såkaldte "jazz hands-syndrom", se eventuelt dette klip hvis du ikke ved hvad jazz hands er, hvilket betyder, at han simpelthen ikke kan holde sine hænder i ro... Det medfølger selvsagt at de er skidesvære at stille skarpt på, igen resulterende i, at langt de fleste billeder har en stor rystet plet... Heldigvis ved vi godt, at det kun er i ren og skær begejstring at de små hænder bliver svunget, og derfor er det jo kun dejligt :)


søndag den 23. maj 2010
Mere Harald :)
tirsdag den 18. maj 2010
grinebidderen :)
Ja Harald er for alvor begyndt at smile til os - det er lige til at blive i knald godt humør af :) Han begejstres af meget små ting - det kan f.eks. være hans elskede termorkande, som altid kan liste et smil af og få både arme og ben til at cykle. Eller at komme i bad, som i morges da han sad under bruseren på mors arm med et stort smil og lavede "Stevie Wonder" (hvilket vil sige at smile meget bredt mens man svinger hovedet fra side til side)... Ja han er altså til at blive i skønt humør af :)





lørdag den 15. maj 2010
Billedredaktionen
Nu hvor Harald er verdens bedst dokumenterede baby, sætter han også en dyd i, at alle billederne er sobre, vellignende og frem for alt viser hans bedste side.
Billedet herunder er taget midt i denne proces med at udvælge de næste billeder til bloggen. Her til morgen brugte Harald mange minutter sammen med en af bloggen skribenter (Thea red.) på denne svære opgave.

- Posted using BlogPress from my iPhone
Billedet herunder er taget midt i denne proces med at udvælge de næste billeder til bloggen. Her til morgen brugte Harald mange minutter sammen med en af bloggen skribenter (Thea red.) på denne svære opgave.

- Posted using BlogPress from my iPhone
torsdag den 13. maj 2010
Harald 1½ måned
Harald har været på sin første IKEA-tur, meget familieagtigt, og der fik han sit helt eget håndklæde, så han nu ligner en lille papegøje når han har været i bad :) Håndklædet blev afprøvet i dag og blev døbt i en tissetår under brug :)
Ellers har mor og Harald leget foto-session, men Harald syntes ikke det var såååå sjovt at ligge der i bar rumpe bare fordi mor ville tage billeder (hvad er det også for noget?!) men vi fik da et par billeder ud af det, inden mundvigene vendte for meget nedad på den lille gut...




tirsdag den 11. maj 2010
længe siden
weekenden blev tilbragt i Holbæk, hvor Harald fik besøgt mange fra familien; mormor, morfar og mostre og farmor og farfar og ikke mindst oldefar Tage, Oldefar Svend og Oldemor Karen samt grandtante Ulla, grandonkel Jan og alle grandkusinerne og grandfætter Emil... Ja der er rigtig blevet møsset og krammet på den lille fyr :)
I dag har han været sammen med mig og Jane. Så dagen er gået med cafebesøg med Jane og med at finde en gave til farmor, som har fødselsdag på lørdag... Far tog på kajaktur med seminariet i morges og kommer først hjem i morgen aften. Harald hjalp i går far med at pakke. Det der sker på billedet herunder er, at vi har placeret vores barn på komfuret, mens far afprøver sit trangia-sæt indendørs - ak ja, vi er meget forsvarlige - men mine to mænd ville ikke lytte på at jeg synes det var en dårlig ide med ild indenfor...

næ, så er det meget mere sikkert, at ligge på sengen mens mor folder vasketøj og snakke med sin elefant som man har fået af faster Signe
Ja, det er godt nok ikke ligeså ophidsende som indendørs ild, men begejstringen er ikke til at tage fejl af
Uhørt glæde når mor siger "agøøøøj" og "agryyy"
Når mor og elefanten ikke gider snakke mere kan man altid tag sig en snak med hånden...
eller bare stirre ud i luften....
og så bliver man træt...
Heldigvis ligger man allerede i sengen og kan bare lukke øjnene....

I morgen skal Harald i mødregruppe sammen med mig og fem andre nybagte mødre fra Nørrebro... det glæder vi os meget til - og håber på at der er nogle gode legekammerater til os begge to :) Derudover skal Harald i morgen eftermiddag til en osteopat som skal tjekke ham, for at se, om der kan være en fysisk årsag til, at den lille mand har grædt så meget de sidste par uger... Vi håber at han kan hjælpe Harald til at blive en endnu gladere dreng :)
lørdag den 1. maj 2010
Harald kærlighedsbarn :) En måned gammel!

Goedmorgen verden :)

Et lille smil - klar til en ny dag

Far og Harald laver modelansigter haha :)

Hygge på legetæppet (lavet af farmor) med mor og far

Og en lille møsser - dem stjæler vi mange af :)
Og ja - nu er han jo en måned gammel... hvor går det dog stærkt. Lige nu nyder vi lørdag morgen i sofaen - far og Harald ser "Fuglekrigen i Kanøfleskoven", en tegnefilm vi også så da vi var små :)
Abonner på:
Opslag (Atom)