Så er vi hjemme efter en uge i det spanske - Mallorca blev indtaget sidste tirsdag og forladt i går. Det har været en dejlig uge af sted med vores to drenge. Det er den første ferie vi prøver at være på, hvor vi skulle flyve med ungerne. Det var vi selvsagt ret spændte på -især var vi spændte på, hvordan Harald mon ville reagere. Han var meget spændt i dagene op til og i Kastrup Lufthavn var han tæt på ustyrlig; en blanding af spænding, glæde og nervøsitet havde i den grad taget bo i den lille krop og tankerne om, hvad vi skulle var for abstrakte til, at vi kunne snakke med ham om det mere end hvad vi allerede prøvede at forklare; vi måtte bare lade tingene komme som de kom. Ind i flyet kom vi og ungerne blev spændt fast: Harald ved vinduesplads, far i midten og mor med Eivind på skødet ud mod gangen. Flyet letter - Harald synes det er "meget slemt", men også ret spændende. Eivind falder i søvn umiddelbart efter afgang og Harald ser tegnefilm.. Mange andre børn græder, men ikke vores; succesoplevelse! Vi giver high five og glæder os over, hvor nemt det er gået, i betragtning af at vi har to ret små rødder med kunne meget jo være gået skævt. Det siger "pling" da indflyvningen til Mallorca begynder og vi skal spænde selerne. Der vågner Eivind... Han er stadig stille, græder ikke, men ser noget groggy ud. Pludselig står det ud af ham; orange opkast - over alt! På ham, på mor, på midtergangen... Flyet gør klar til landing så det går rimelig heftigt nedad, da stewardesserne forsøger at rengøre, mens alt tøj bliver taget af Eivind og mor må skylle sine bukser op i flyets lille håndvask. Ak ja - godt at vi landede et varmt sted, for mine bukser var våde;)
Derudover er ferien gået uden de store udsving; vi har levet af is, pomfritter og frisk frugt; Eivind særligt af vandmelon :) Der har været masser af tid og vi har badet og hvilet og bare hygget os rigtig meget.
På vej hjem sov begge unger - hele vejen. Uden opkast ;)
Her kommer en masse billeder fra vores uge i Spanien:
 |
Harald på første dag - frugtbuffet og oppustelig krokodille - tjek! |
 |
To badenymfer |
 |
Smukke lillebror |
 |
Der graves |
 |
Morgenmad på altanen i undertøj - ikke dårligt! |
Vores gode venner Maria og Mathias var også på Mallorca samtidig, vi lejede en bil og kørte til Cala d'Or og besøgte dem en dag. Det var så dejligt at se dem der, og ungerne hyggede sig med "tante og onkel" :)
Harald fik en milkshake af en tjener - vi fandt aldrig helt ud af hvad det handlede om, men den blev indtaget med stor tilfredshed og med hjælp fra Mathias
Eivind fik også lov at smage lidt
Bagefter blev der solet sammen med Maria
Til sidst efter en hel dag på stranden stod den på kaffe og is, inden turen igen gik lans kysten hjem til os selv i Cala Bona
Eivind ahr udviklet en særlig forkærlighed for vandmelon - han kunne blive ved med at spise:)
Så er der klargøring af udstyr - noget man som bekendt ikke må gå ned på. Vi er blevet flere oppustelige genstande rigere i den forgangne uge
Gravkoen var selvfølgelig også med
Mor og Harald i poolen
Det er hårdt at at bade heæe dagen - for begge badedyr ;)
Far og ungerne i hver sin ring.. De padlede begge lystigt rundt på alle dybder i de ringe
Harald fik sit første ur på et marked i Son Servera
Det vises frem her. Efterfølgende blev der i en halvtime ca. hvert tiende sekund spurgt "Hvad er klokken?" og "Hvad er klokken nu?"..
Eivind spiser is - lykken er stor :)
Der kigges på kanariefugle
Harald og Eivind har spist masser på restaurant den sidste uge - Harald syntes især det var ret fantastisk med buffetrestauranten på hotellet, hvor man kan tage lige hvad man vil. Her er vi dog på en restaurant ved vandet og spise - og der måtte man kun få en ret ;)
Der hviles på hotelværelset
En formiddag i havnebyen Porto Cristo
Der drikkes kaffe og leges med nyindkøbt flyvemaskine
Om aftenen stod den igen på restaurant - denne gang på hotellet;)
Bagefter stod den på en tur på hesteryg. Harald har flere ganeg nævnt, at han godt ville prøve at ride på en hest. Der stod en mand med nogle ponyer og for fem euro kunne man få en tur. Da ponyen til Harald blev hevet frem fik han dog kolde fødder og sagde "jeg tror bare at vi finder en anden hest" og begyndte at gå, men lidt overtalelse efter kom han endelig op på den lille pony, og fra da af var han ikke til at skyde igennem :)
Dagen efter kunne vi fejre den mindstes et års fødselsdag - ej men altså, hvor fanden blev tiden lige af?!!
En girafbamse var gaven :)
Den bliver lige sat på plads med Eivinds strikse "nej nej" og pegefingeren
Her ses en rigtig far- at kunne slappe af i kaos er en disciplin man må kunne mestre, når man har to drenge på 3 og 1 ;)
I vores by kunne man lege nogle sjove cykler og med dem kunne man køre hele vejen langs kysten til næste by. Harald havde set dem og snakket meget om, at det ville han gerne - og så skulle han styre. Så den sidste dag lejede vi en og kørte en tur :)
Sidst på ferien begyndte trætheden hos begge unger at sætte ind - godt vi snart skal hjem :)
Det kunne dog lige blive til en sidste tur på den lille pony - og så var ferien fuldendt :)