lørdag den 31. august 2013

Eivind læsehest

Eivind er blevet meget glad for at læse bog - han vil helst læse bog hele tiden, hvilket også er hyggeligt, men nogen gange er man jo lige nødt til at lave noget andet. Det kan godt gøre den lille fyr ret hidsig, og så jagter han en rundt med bogen i strakt arm, mens han råber "læ læ læ!" (læse ;))... Han har et meget iltert temperament ham lillebroderen og han kan simpelthen blvie så hidsig, at man ikke ved om man skal grine eller græde, når han først står og stamper :)

torsdag den 29. august 2013

Lidt billeder fra sommeren

her kommer lige et par billeder, som jeg havde glemt at dele fra sommeren:

Først er vi på besøg hos kusinen i hendes nye hus i Værløse - dejlig terrasse :)
 Og så er vi lidt i haven hos farmor og farfar. Der blev fundet insekter og især regnorme :)

tirsdag den 27. august 2013

Den dejligste Harald - indlæg nummer 400!!!!

Jeg tyvstjæler lige et billede fra den anden blog, jeg også har kørende, Vaskavulla, for at vise den her store dreng vi har herhjemme... Ej men tiden går for stærkt. Stor og skøn og fræk og dejlig :) Og det her er indlæg nummer 400 siden bloggen startede for snart 4 år siden - det er godt nok vildt! Jeg ved at vi ikk er så gode til at opdatere for tiden - jeg prøver at komme efter det, jeg ved godt, at I læser med derude :)

tirsdag den 6. august 2013

Hulahop!

Harald øver sine cirkustrick - nu med hulahopring... Men den er svær at få til at svinge ordentligt. Det slår dog ikke den ihærdige fyr ud, der øver og øver i sommervarmen hos mormor og morfar






 og lillebror kigger på
Når han da ikke lige har travlt med at stille sig mystiske steder ;)


Kan du huske dengang.... Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...