Svaret på det spørgsmål skulle man ind på ungernes værelse for at finde ud af
mandag den 28. oktober 2013
Opfindsomhed
Harald byggede et højt tårn af alle sine kasser... Så havde forældrene kun et spørgsmål tilbage; hvor er legetøjet?
fredag den 25. oktober 2013
I går da vi var på vej hjem fra børnehave stødte vi ind i en brandbil. Brandmændene var vist bare lige inde og tjekke en alarm der var gået eller lignende- der var i hvert fald ingen røg eller hast at spore. Ikke desto mindre er det jo ikke hver dag, der holder en brandbil langs fortovet, så man kan komme helt tæt på, så allerede da vi nærmede os begyndte Harald at gå langsomt for at trække tiden med vognen. Det spottede brandmanden bag rettet og satte blinklyset til til ære for Harald. Ja, så måtte vi jo lige stoppe og nyde synet, og da vi havde stået der lidt tid kom en brandmand og gav de to unger en brandhjelm og en masse brandmands-klistermærker og der var ikke et øje tørt da døren døren ind til vognen blev åbnet og 6 brandmænd sad og vinkede til den tre-årige:) den bedste start på weekenden! Københavns brandvæsen er godt nok nogle seje og flinke fyre:)
torsdag den 24. oktober 2013
Dejlige unger
Selvom der selvfølgelig også er konflikter to små drenge imellem, så er det 95 % af tiden den rene lykke at være stor og lille her. De er så glade for hinanden og Harald vil gerne kysse og kramme Eivind meget for tiden... Eller bare ligge sådan her og se morgenfjernsyn;)
Og her er to drenge der har gjort sig fortjent til en rosinbolle hver; de har været hos tandlægen begge to og de var så dygtige og så medgørlige at moderen måtte knibe sig i armen. Harald blev bedt af tandlægen om at 'gave højt som en løve', men så måtte han jo lige give tandlægen en forelæsning i dyremundes anatomi: 'jeg tror at jeg skal gabe højt som en flodhest så, for de har en meget stor mund når de gaber, det har løver faktisk ikke, det tror man bare, så jeg gør som en flodhest'... Og det var tandlægen fint tilfreds med;)
lørdag den 19. oktober 2013
torsdag den 17. oktober 2013
lørdag den 12. oktober 2013
Gode venner
Vores venner Christian og Alexandra har Cornelius på snart 3 år, og er der nogle, der kan have det sjovt, så er det Harald og Cornelius :) Cornelius er også lige blevet storebror, så vi glæder os til at se, hvad det er for en lille gut, der gemmer sig der også:)
torsdag den 10. oktober 2013
Harald er blevet rask - han var i børnehave første gang onsdag og er nu opppe i fuld gear igen. Stadig lidt træt når vi rammer eftermiddag, men der går nok noget tid før han er helt oppe gear igen. I søndags var vi lige ude og sige hej i Værløse - Harald proppet med panodil og så fik han et par hyggelige timer med kusine Clara :)
Og ja - når man har to børn, så er det selvfølgelig også sådan at de koordinerer sygedagene internt, så i dag er Eivind hjemme... Velkommen efterår;)
lørdag den 5. oktober 2013
Harald 3,5
Her er Harald.. Han smiler sit fineste smil fordi far tager billeder, selvom den lille dreng dog ikke har meget at smile af i disse dage: Et vagtlægebesøg i morges sendte Harald hjem med lungebetændelse, mellemørebetændelse og øjenbetændelse. Velbekomme! Så Haralds menu i disse dage står på penicillin, panodil, øjendråber og filur-is. Han kan bedst lide sidstnævnte skal lige tilføjes. Harald ramte forresten sin 3,5-års dag for et par dage siden.. Vildt at han er så stor :)
torsdag den 3. oktober 2013
Sovetrynen
Lillebroren i foretagendet har et sovehjerte, som Harald aldrig har haft. Da Harald var lille skulle man vugge ham og synge og tvinge ham i søvn - og han skal stadig den dag i dag i en alder af 3,5 år, have hjælp til at falde i søvn ved, at man f.eks. sidder og holder ham i hånden ved siden af. Sådan er det ikke med Eivind - han kan sove hvor som helst og når som helst, så længe han er træt. Så derfor lagde han sig også selv for at tage en lur hjemme hos mormor og morfar :)
tirsdag den 1. oktober 2013
Undskyld...
Sikke lang tid der er gået siden der sidst er kommet noget op her - vi ved jo godt, at I er nogle stykker, der sidder derude bagved skærmene og følger med.
Her kommer et billede af ham den fjollede tre-årige vi har rendende
Han har hapset fars briller og synes selv at han er ret sjov, som I kan se. Vi var til samtale i børnehaven i sidste uge om vores Harald, og det var rigtig dejligt at høre, at de er lige så glade for ham der, som vi er herhjemme. At de ydermere beskrev ham som "lynende intelligent" kunne jo kun gøre forældrene stolte (og de kampe, der så følger med de ideer den intelligente unge får, har de heldigvis også i børnehaven)... Han er sådan en dejlig, sej og klog dreng :)
Abonner på:
Opslag (Atom)