fredag den 24. januar 2014

Bio

Harald er startet i en ny børnehave, og der går rigtig, rigtig godt. Han startede i mandags, og det har været en større succes end vi turde forestille os. Så dejligt! Harald har haft en skøn uge, men han har også været meget træt- der er mange nye indtryk, der skal fordøjes. I dag vågnede han så med let feber, så han måtte blive hjemme. Dog er det ikke værre end en let forkølelse med tilhørende blanke øjne og tungt hoved. I hvert fald ikke noget der skulle holde os fra at gøre dagen så hyggelig som muligt. Så vi besluttede at tage en tur i biografen efter frokost. Der ligger en biograf ikke langt fra os, så det var en udflugt, der var til at overskue. Vi så Alfons Åberg og spiste popcorn og det var bare så hyggeligt. Harald var helt opslugt:)



Han har vist haft meget godt af en dag alene hjemme efter en hel uge med gevaldigt gang i den:) 

søndag den 19. januar 2014

mandag den 13. januar 2014

Sne!!!

To drenge der tegner efter vi har spist her til aften. Eivind er begyndt at få rigtig mange små ord, så når han sidder og tegner så siger han hvert tiende sekund 'tegne tegne'; bare så alle er helt med på, hvad det er vi laver;)


I dag kom så også denne vinters første sne til København, og med den fik Harald lavet sin første snemand. Harald glæder sig til vi skal på skiferie snart- så skal der bygges mange store snemænd:) 


søndag den 12. januar 2014

Hudbørn

Begge vores drenge er nogle 'hudbørn'; de elsker at mærke hud og at nulre og putte. Derfor ligger man også rigtig godt sådan her; Harald spiller på iPad og Eivind ser tegnefilm, men man ligger sammen så man kan nusse- og det er godt når man er hudbørn;) 
Kan du huske dengang.... Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...