mandag den 31. marts 2014

Harald fire år!!!

Grunden til at denne blog blev startet for 4,5 år siden var, at der inde i min mave lå et lille drengebarn, hvis kommende liv rigtig mange gerne ville følge med i. Da selvsamme drengebarn i går fejrede sin fire års fødselsdag, kom der derfor også en del klager fra faste læsere over, at bloggen her ligger øde hen.. Og ja, jeg må indrømme at hovedet har været fyldt af specialeaflevering og jobopstart  osv., så bloggen er blevet nedprioriteret. Jeg tager det dog til efterretning og vil nu forsøge at puste liv i bloggen igen, så I stadig her kan følge med i de, nu to, krudtuglers liv og levned her i hovedstaden.

For ja- i dag fyldte Harald fire år, og i går blev han fejret af familie og venner. Han har glædet sig så meget til denne dag, og har de sidste par måneder talt ned for hver dag. Det hele kulminerede så i disse sidste par dage, hvor der først var familie/vennefejring og i dag har været fejring af børnehaven og senere Maria.

Harald er, og har altid været, vild med at holde fest og være til fest. Derfor nyder han også, når hjemmet er fyldt med dem, han holder mest af. Han snakker med alle og bliver glad for alle gaver han får og elsker at der er liv og glade dage.

Derfor kan det dog godt blive lidt for meget alligevel, når alle synger ens navn og råber hurra. Så må man op til farfar og modtage de fire hurra'er, mens man holder sig for ørene. 

 Bagefter var det tid til at puste lysene på lagkagen ud. Lagkagen var pyntet med hvaler, for den helt store interesse hos Harald er altså hvaler for tiden. Han ved rigtig mange ting om hvaler, så derfor skulle der selvfølgelig ikke mangle hvaler på kagen.

Eivind er straks mere skeptisk når det kommer til store forsamlinger. bevares; han kan lide alle dem, der er der, han kan bare ikke lide, at de er så mange. Derfor vil han helst være på arm, eller trygt placeret bag et stykke kage. Sjovt hvordan to drenge kan være så forskellige, hvad det angår.

 Her til morgen, på selve dagen, blev Harald vækket med sang og flag. Far og Eivind tog af sted, og så var det ellers tid til at pynte op på ny, for nu kom Haralds børnehavestue. e fik boller og kage og igen blev der sunget for Harald, som bliver lidt genert, når det står på.
 I eftermiddags fik Harald så den store gave fra mor og far. En kææææmpe gravko. Og ja, det virker måske åndssvagt at give ungen flere gravkøer, men altså; det blik herunder siger det hele. Han havde sagt at det han ønskede sig allermest var en stor gravko. Og så kunne det jo ikke være anderledes.

og ja, sådan ser en dreng på fire (!!!!) år, altså ud :) Herunder tager vi lige et walk down memory lane

Da han fyldte tre år

da han fyldte to år

Da Harald blev 1 år
 Og ja, for fire år siden :)





Kan du huske dengang.... Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...