onsdag den 30. juli 2014

Pust

Ja, det lyder måske som noget mærkeligt noget at være stolt over at nogen kan, men Eivind er faktisk, hans alder taget i betragtning, en sand mester til at puste - et helt rent og fint pust uden spyt og savl. Perfekt til at puste fødselsdagslys ud og til at puste sæbebobler 

fredag den 25. juli 2014

Sverige

Vi har været en uge i Sverige, og det har været intet mindre end fantastisk for både store og små. Vi var af sted med vores gode venner Maria og Mathias, og både vi og ungerne nød deres selskab i fulde drag. Sådan en uge flyver bare af sted, og før vi fik set os om, så var vi igen på vej med færgen - bare den anden vej. Vejret har været med os på en måde, som man slet ikke i sin vildeste fantasi havde turdet håbe på; vi har haft 30 grader og skyfrit hver eneste dag hele ugen - det har sikkert været, som det også har været i Danmark. Det har betydet, at der har været masser af mulighed for bare at løbe rundt med bar numse (mest børnene dog ;)) og bade, fiske, grille og lege fra man stod op til man gik i seng. Skoven, hvor huset ligger, er et mekka for en dreng som Harald; der er høje træer at klatre i (mens moren holder vejret), stengærder at balancere på og masser af eventyr, der skal opleves, og ikke mindst en masse dyr, som man ikke så tit møder på Nørrebro; således har Harald i denne uge sagt hej til både stålorme, firben og frøer i forskellige størrelser samt fisk i og skøjteløbere på søen, som lå ved huset. Kort sagt har det været en helt igennem turistbrochure-pletfri-ferie - i følge Harald endda "bedre end Mallorca", og billederne er lige præcis så idylliske, som der er i den lille perle i skoven i Småland.

To små rødder i fjollehumør:


 En smuk Harald på 4 år og 4 mdr:


 Aftenbad efter en dag i skov og sø:


 Nøgenspisning på varm sten - praktiseredes flere gange dagligt:
 Tjek af muslinger sammen med Maria - Harald elsker at være med i køkkenet:


 Lidt hviletid med en tegnefilm i varmen inden der skulle spises:
 Der saves brænde til bålet, hvor maden skal tilberedes - Mathias giver Harald en hånd med ;)
 "Krebsegilde" med hummere:
 Dinner and a show - Harald står som altid for underholdningen:
 Så er der serveret:
 Harald er vild med alt fra havet - så sådan en omgang skaldyr er næsten det bedste at servere for den fire-årige:
 Bagefter skulle der grilles skumfiduser:
 Og når de var varme blev de samlet i chokoladekiks:
 Eivind var ikke så interesseret i skumfiduserne, men hjalp i stedet med at holde bålet i gang:
 Der var heldigvis også masser af tid til bare at gynge og se tænksom ud:

 På jagt efter en stor tudse:
 Eivind mener den kravlede derind:
 Så må man jo over:
 Og efter storebror:
 Dig og mig:

tirsdag den 15. juli 2014

Tivoli


I fredags var vi i Tivoli med oldemor Kirsten og oldefar Viggo. Det var en rigtig dejlig tur og det var to veloplagte unger, vi havde med. Særligt Harald havde glædet sig rigtig meget til sin Tivoli-debut og han blev bestemt ikke skuffet. Han var meget mere modig end vi havde regnet med og ville prøve næsten det hele. Den store rutsjebane blev dog lidt for vild men ikke mere end at han bagefter blot konstaterede at det behøvede vi ikke gøre igen;) 



torsdag den 10. juli 2014

Se den store mand

Elsker den måde det lille væsen kan holde et stykke knækbrød så fint :) 

tirsdag den 8. juli 2014

Sommerbørn

Vi var hjemme og grille hos Signe og Kenny- tre glade børn:)



mandag den 7. juli 2014

2 ÅR!

Så blev det Eivinds to-års fødselsdag. Klicheerne står i kø; sikke tiden går, tænk at han er så stor, hvor bliver tiden af, snart skal han konfirmeres osv., men alle, der har børn ved, at det er sandt: Det føles som i går, at vi fik lillebror med hjem fra Riget. Som den dag, han blev født, har i dag også været med blandet vejr: En god blanding af sol, regn og torden; nærmest en metafor for vores lille Eivind, der om nogen kan være mild og glad og i næste øjeblik kan flippe helt ud. Man er aldrig i tvivl om, hvor man har Eivind- han siger til og siger fra.

I dag er han blevet fejret både hjemme og i vuggestuen. Der var frugt med til børnene og det var en glad Eivind, der i morges blev sendt af sted med et 2-tal på maven og et flag i hånden. Han sang for sig selv hele vejen til vuggestuen: "hurra hurra hurra og kaaaaage".




 Det i kan ane i panden på dne lille fyr, er den nu pæne udgave af en limet flænge. Den var knap så køn, da han i går slog en kolbøtte ned ad en trappe og måtte på skadestuen en tur. De har fået lappet ham fint sammen og nu ligner det nærmest bare en lille rift.

Eivind kan bedst lide at rende halvnøgen rundt og det lumre vejr taget i betragtning kan man heller i bebrejde ham i dag. Så Eivind fejrede eftermiddag og aften i bar overkrop. Der blev holdt en lille "fest" for ham, nu hvor vi fejrede med bedsterne i sidste uge på grund af ferie. I dag var det moster/faster-fest og i morgen skal vi ud til sidste faster; så har den unge herre vist også fået fejret sine to hele år :)



Tillykke vores lille troubadur - vi elsker dig så højt så højt :)

Kan du huske dengang.... Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...