lørdag den 30. august 2014

To Ryttere

Efteråret er så småt begyndt at komme, og striktrøjerne er kommet på de to rødder. I dag har vi været i Dyrehaven og "ride". Særligt Eivind er meget glad for heste, og hver gang vi ser en hest, har han sagt, at han gerne vil "op på skulderen" af den - derfor blev vi også enige om, at vi jo snart måtte få gjort noget ved det. Jeg ved ikke, om vi havde forventet, at han ville fortryde, når han først stod foran sådan en opsadlet krikke, men lige meget hvad havde vi i hvert fald ikke forventet, at han slet ikke ville trække bare en anelse i land; fortrød gjorde han bestemt ikke. Som det mest naturlige lod den to-årige sig placere på den lille hest, holdt fast i sadlen og sagde "så!"- det var som om, at det bare var det, han havde ventet på:) Både Harald og Eivind fik en pony, og så var mor og far ellers dem, der fik lov at trække dem rundt i Dyrehaven nord for København. Det var en dejlig måde at bruge en lørdag formiddag på, og det var to lykkelige drenge, der meget mod deres vilje, steg af hestene igen. Tak til "Jette" og "Stewart", som de små ponyer fra Fortunens hesteudlejning i dyrehaven hed :)
 Ja, der er jo dyr i dyrehaven :)










lørdag den 23. august 2014

Vikingemarked


I dag har vi været til vikingemarked inde på Nationalmuseet. Harald er ret vikingeoptaget - nok fordi han jo mener, at en af historiens største vikinger er opkaldt efter ham ;) Derfor var det også oplagt at vi skulle ind og se nogle "rigtige" vikinger, når nu vi har snakket meget om dem. Gaderne omkring Nationalmuseet var taget 1100 år tilbage i tiden, og der gik vi så på opdagelse blandt dyr, garn, mjød og smede. Harald var lidt bange for nogle af vikingerne, der gav den ekstra meget gas med at fremstå som nogle plyndrende, erobrende typer. Det lykkedes for dem, men Harald var ikke helt med på legen. Han fik erhvervet sig et træsværd og smagt børnemjød, men det største var nok at holde en lille ugle.

Og ja, ungerne har også vikingetøj på, for da det gik op for Harald, at vi skulle på marked med rigtige vikinger, så mente han også at man skulle have vikingetøj på, så jeg måtte til symaskinen og lave vikingetøj til begge rødder, inden turen kunne gå til marked. 








onsdag den 20. august 2014

På tur

Vi har købt en snor med sele til Marlin, så hun kan komme ud og hoppe lidt. Vi er jo ikke så heldige at have en have, men en tur i parken er også fint for kaninen og dens ejer :)





tirsdag den 19. august 2014

Der sker ting og sager

For det første, så lærte vores store dreng at køre på to-hjulet cykel lige inden vi tog af sted til Sverige for en måned siden- og vi har helt glemt at udbasunere her, hvor sej han er!!! Han er meget stolt og det er vi også:

Derudover er vi blevet en mere i husstanden; Marlin er flyttet ind. Hun er en lille kanin og hun er allerede højt elsket  af sin primære ejer: Harald. Han sørger for at hun bliver nusset og får mælkebøtter, og er i det hele taget en meget dygtig kaninejer:)






lørdag den 9. august 2014

Kan du huske dengang.... Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...