mandag den 28. december 2009

sidste jul uden barn, første jul med mave

Så har det været jul og nu er den overstået igen. Vi har været på ferie hjemme i Holbæk, hvilket har været dejligt, men nu er det slut med at ligge på den lade side - jeg har en bachelor som skal afleveres på mandag!!!! Puuuuha... Stressen begynder så småt at melde sig, men jeg håber jeg når det. Hvilket jeg også gør. Det skal jeg :)

Det var så også den sidste jul, som Kristian og jeg har holdt hver for sig. Til næste jul har vi en lille dreng på 8-9 mdr. som tumler rundt og spiser grannåle fra gulvet og begejstres mere over gavernes indpakning end indholdet - det bliver dejligt. Denne her jul har han dog også været med indefra maven og har sparket til dem, som har været tålmodige nok.

På torsdag er det nytårsaften - så går vi ind i det år, hvor han skal komme til verden. Da vi fandt ud af, at han var på vej, syntes jeg, at jul og nytår lå meget langt væk, men tiden er bare gået så stærkt og snart hedder det 2010, og så kommer han :) I dag er der præcis 100 dage til terminen. Det er lidt mere end tre måneder, men han kan jo både komme før og efter... Jo mere maven vokser jo mere utålmodig bliver jeg dog, og jeg kan mærke, at Kristian bliver det samme. "Nu må han godt snart komme ud til os" siger han. Fordi man nu kan se ham udenpå maven når han møffer rundt og kan mærke hvor han ligger henne er han pludselig blevet så virkelig, at vi næsten ikke kan vente til han kommer ud til os :)

torsdag den 17. december 2009

24+0

I en graviditet er der flere milepæle... Der er uge 12+0 hvor man har overstået de første tolv uger, som er de mest risikable og hvor der er størst fare for at miste barnet. Vi var også til den første scanning efter den uge - og det var dér at det for alvor gik op for mig, at der lå en lille spire indeni mig (på trods af stædig kvalme og svimmelhed). Herefter begyndte maven at vokse stille og roligt for så at give den gas fra uge 16+0, hvor jeg ikke længere kunne skjule dens indhold. Næste milepæl var uge 20+0 - for så var vi halvvejs og skulle se baby igen til scanning. Det var også der vi fandt ud af, at det er en lille dreng vi skal have. Det var en stor dag :) I går nåede vi så uge 24+0 - dagen hvor vores lille dreng af lægevidenskaben nu bliver betragtet som et barn og ikke et foster (vi har jo tænkt på det som et lille barn lige siden han var to streger på en test) , og derfor i teorien kan overleve med hjælp, hvis han skulle blive født nu. Vi har dog lavet en aftale om at han bliver derinde til han er færdigbagt, og det tror jeg at vi begge to er indforståede med :) Maven vokser meget for tiden og ifølge diverse graviditetsbøger osv. skulle vores lille bebs nu være omkring 30 cm. lang og veje 700-800 gram - en lille splejs, men godt på vej til at blive stor og stærk. Han har i hvert fald krudt nok i sig og sparker meget - riiiigtig meget, både Kristian og jeg får tæsk flere gange om dagen, og det samme gjorde lægen i går, da hun satte et trærør på min mave for at lytte efter hans hjerte. Hun nåede lige at lægge øret til, da han sparkede lige op i røret og hun sprang forskrækket tilbage haha :) Hun konkluderede derfor uden at prøve igen at der var liv i ham hehe...


Sådan her ser en baby ud i maven, når den er 24 uger :) Ifølge den svenske fotograf Lennart Nilsson... Og sådan her ser jeg ud når baby i maven er 24 uger:


En tyk lille julegris :)

tirsdag den 8. december 2009

En ny verden..


Så kom dagen endelig, hvor vi skulle til Sverige og købe julegaver. Udover at være en utrolig hyggeligt by kan Malmø byde på utroligt mange små løjerlige og finurlige forretninger som sælger alt fra bøger der handler om de to lortebamser Kiss og Bajs (tis og lort....) og til designermøbler i 5.000 kr.-klassen. Vi tog af sted kl. 9.30 og kom først hjem kl. 18.30… En laaaaaang dag i det svenske. Til gengæld kom vi hjem med ALLE julegaverne for denne gang. Smart!

En af de første butikker, der sprang i øjnene på os, var Harmoni Barn.. Ja perverst navn.. En babytøjsforretning, der udelukkende handlede med mærkevaretøj af den DYRE slags. Vi snakker her om bodystockings til over 500 kr. fra Armani og Ralph Lauren. Men i mængden af ternet og stribet tøj stod et stativ med et kæmpe 50 % skilt og på dette stativ hang en af vores absolutte ”Molo-favoritter”. En lille drengebodystocking med et tryk som forestiller en hjemmestrikket med en kronhjort på. Se billede nedenunder.. Er den ikke fin!?

Det står mig klart, at det at blive far (og mor) er en helt vidunderlig ting, men intet har kunnet forberede mig på at blive præsenteret for et af de sygeste markeder på jorden. Med mine valg af hobbyer (løb og cykler..) følger ellers et helt vildt ekstra tilbehørs-index, men intet i sammenligning med det at få til børn i dag. Jeg kan godt forstå at nogle forældre giver helt tabt i kampen mod babytilbehørsgiganterne, for det kan på mig virke helt uoverskueligt at skulle vælge noget i mængden. Og de ved UDMÆRKET hvilke knapper, de skal trykke på, for barnet er egentligt ligeglad med, hvad der er på maven af den trøje, han kan passe i 14 dage….
Men jeg er med.. Hele vejen.. Hold kæft en fin bodystocking..

Det skal siges, at dette er det første stykke tøj, vi har købt til kampsportsudøveren i Theas mave. (Læs: han sparker meget pt.), men bestemt heller ikke det sidste. Vi har fået helt utroligt meget nyt tøj af familie og venner, og det er selvfølgelig dejligt. Men der er nu ikke noget som noget man selv har valgt i et ellers uoverskueligt stort udvalg.


mandag den 7. december 2009

Jul jul jul

Ja nu er det altså jul igen, det lader sig ikke skjule!

Da man var lille, var december den bedste tid på året - og man lagde slet ikke mærke til, at alle de voksne syntes, at det var den mest stressende tid på året. Det ved vi så nu - Vi glæder os til jul, men puha mange ting skal af vejen inden julefreden kan sænke sig!

For Kristians vedkommende har han lige afleveret stor opgave og er nu i praktik frem til jul og for mit eget vedkommende ja, så er der jo liiiiige noget med en bachelor, som skal skrives og afleveres d.4. januar. Det er dog meget svært at koncentrere sig om den, må jeg indrømme - er vist lidt for god til bare at falde i staver, men den skal bare afvikles og så må resultatet blive, som det nu bliver. Jeg er efterhånden nået til et punkt, hvor jeg bare gerne vil have den overstået, så jeg kan forberede mig til den mundtlige eksamen midt i januar og derefter holde ferie indtil semesteret starter i starten af februar. Jeg glæder mig til ferie og til at nyde at jeg er gravid og glæde sig og til at have tid til at lave en masse ting og forberede til han kommer - det har jeg ikke tid til lige nu, og når jeg endelig får sat mig for at være lidt baby-kreativ så har jeg dårlig samvittighed, fordi jeg jo godt ved, at jeg burde skrive opgave. Januar bliver godt!

Men nu er det jul og tiden flyver af sted. I næste uge skal jeg til rutinetjek hos lægen. Jeg er spændt på, hvad hun siger til at jeg ikke tager på - måske bliver jeg sat på fedekur over julen. Det er selvfølgelig ikke den værste årstid at blive beordret ekstra kilo. I virkeligheden er det jo en lidt ambivalent følelse at have, og især som kvinde, for vi vil jo altid gerne veje lidt mindre end vi gør - men nu er det sådan, at hver gang jeg stiger op på vægten, så håber jeg på den er steget - det er den dog ikke endnu. Samtidig er det selvfølgelig også meget rart, hvis jeg kan slippe for at tabe en masse kilo bagefter, jeg ved jo hvor svært det kan være at komme af med for nogen efter graviditeten. Men så faldt jeg heldigvis over denne her fantastiske slankekur, som jeg jo bare kan følge sammen med min søn, hvis jeg synes, at jeg har taget for meget på - I andre er jo velkomne til at følge den, hvis julen sætter for tydelige spor... Jeg synes den er ret sød:

Folk kigger altid efter nye slankekure.
Problemet med de fleste slankekure er, at man ikke får nok at spise (sulte-kuren)
man får ikke nok variation (væske-kuren)
eller man får ødelagt maven (kun-kød-kuren)
Konsekvensen er, at folk har tendens til at snyde med deres slankekure - eller stoppe efter 3 dage.
MEN: Nu er den her den nye Baby Mirakel Slankekur!!
Gennem årene har du måske bemærket, at de fleste 2-årige er slanke. Nu kan du selv følge opskriften på deres succes i denne nye slankekur.
DAG 1
Morgenmad: Et spejlæg, et stykke toastbrød med grapefrugtmarmelade. Spis to bidder af ægget - brug fingrene; smid resten på gulvet. Tag een bid brød, og smør resten af marmeladen ud over dit ansigt og tøj.
Frokost: 4 tegnekridt (hvilken som helst farve), en håndfuld franske kartofler, og et glas mælk (tag kun 3 slurke og spild så resten).
Aftensmad: En tør pind, to en-kroner og en femogtyveøre, 4 nip af en flad sodavand.
"Godnat-snack": Smid et stykke toastbrød på køkkengulvet.
DAG 2
Morgenmad: Saml toastbrødet fra i aftes op fra køkkengulvet og spis det. Drik en halv flaske konserveringsmiddel eller en kvart liter stoffarve.
Frokost: En halv læbestift (stærkt pink) og en håndfuld hundekiks (hvilken som helst smag). En isterning, hvis ønsket.
"Eftermiddags-snack": Slik på en kæmpeslikkepind, til den er klæbrig, tag den med udendørs og tab den på jorden. Tag den op og slik videre, til den er ren igen. Tag den så med indenfor og tab den på gulvtæppet.
Aftensmad: En sten, som bør skubbes op i venstre næsebor. Hæld cola over en portion kartoffelmos og spis maden med ske.
DAG 3
Morgenmad: To pandekager med masser af sirup - spis den ene med fingrene, som tørres af i håret. Et glas mælk; drik det halve og put den anden pandekage ned i glasset. Efter morgenmaden samles slikkepinden fra i går op fra gulvtæppet, fnulleret slikkes af, og slikkepinden lægges på puden i husets bedste stol.
Frokost: Tre tændstikker, en sandwich med jordnøddesmør og jordbærsyltetøj. Spyt flere bidder ud på gulvet. Hæld et glas mælk ud på bordet og slik det op.
Aftensmad: En tallerken is, en håndfuld franske kartofler, rød saftevand. Prøv at drikke noget af saftevandet gennem næsen.
Sidste dag
Morgenmad: En kvart tube tandpasta (hvilken som helst smag), en bid sæbe, en oliven. Hæld et glas mælk over en tallerken cornflakes, tilføj halvdelen af sukkeret i sukkerskålen. Når cornflakesene er bløde, så drik mælken og giv cornflakesene til hunden.
Frokost: Spis brødkrummer fra køkkengulvet og fra spisestuens gulvtæppe. Find slikkepinden fra de foregående dage og spis den færdig.
Aftensmad: Et glas spaghetti og chokolademælk. Efterlad kødbollerne på tallerknen. En omgang mascara som dessert.
Ja så skulle jule- eller graviditetskiloene være tabt :) Den er sikkert ganske effektiv :)
Kan du huske dengang.... Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...