24+0

I en graviditet er der flere milepæle... Der er uge 12+0 hvor man har overstået de første tolv uger, som er de mest risikable og hvor der er størst fare for at miste barnet. Vi var også til den første scanning efter den uge - og det var dér at det for alvor gik op for mig, at der lå en lille spire indeni mig (på trods af stædig kvalme og svimmelhed). Herefter begyndte maven at vokse stille og roligt for så at give den gas fra uge 16+0, hvor jeg ikke længere kunne skjule dens indhold. Næste milepæl var uge 20+0 - for så var vi halvvejs og skulle se baby igen til scanning. Det var også der vi fandt ud af, at det er en lille dreng vi skal have. Det var en stor dag :) I går nåede vi så uge 24+0 - dagen hvor vores lille dreng af lægevidenskaben nu bliver betragtet som et barn og ikke et foster (vi har jo tænkt på det som et lille barn lige siden han var to streger på en test) , og derfor i teorien kan overleve med hjælp, hvis han skulle blive født nu. Vi har dog lavet en aftale om at han bliver derinde til han er færdigbagt, og det tror jeg at vi begge to er indforståede med :) Maven vokser meget for tiden og ifølge diverse graviditetsbøger osv. skulle vores lille bebs nu være omkring 30 cm. lang og veje 700-800 gram - en lille splejs, men godt på vej til at blive stor og stærk. Han har i hvert fald krudt nok i sig og sparker meget - riiiigtig meget, både Kristian og jeg får tæsk flere gange om dagen, og det samme gjorde lægen i går, da hun satte et trærør på min mave for at lytte efter hans hjerte. Hun nåede lige at lægge øret til, da han sparkede lige op i røret og hun sprang forskrækket tilbage haha :) Hun konkluderede derfor uden at prøve igen at der var liv i ham hehe...

Sådan her ser en baby ud i maven, når den er 24 uger :) Ifølge den svenske fotograf Lennart Nilsson... Og sådan her ser jeg ud når baby i maven er 24 uger:

En tyk lille julegris :)