Flere billeder

- Posted using BlogPress from my iPhone

Location:Riget

Den lille ny

Alt gik godt og thea har det rigtig godt...
Her er han så... 3520 gr og 51 cm lang og super smuk..







Mere følger...


- Posted using BlogPress from my iPhone

sidste dag i hulen!

Ja, ikke at han ved det derinde - men i dag er det sidste dag, at han kan nyde sit lange ophold. I morgen skal han nemmerlig ud! Vi skal møde på Rigshospitalet kl. 7.30 og kl. 9.00 skulle vores lille dreng gerne være ude i verden og vi ligger sammen på opvågningen - det er viiiildt!!!! Vi får nok ikke lukket et øje i nat, hverken Kristian eller jeg...

Lige nu sidder jeg og spiser for sidste gang, inden jeg i morgen tidlig skal møde fastende op til operationen... Dagen er gået med at være til informationsmøde på Riget, spise frokost på Sankt Hans Torv, rydde det sidste op i lejligheden så den er klar til han kommer hjem og her til aften har vi været i biffen - for at få tiden til at gå :)

Her kommer også lige det sidste billede af Haralds hule, inden han i morgen forlader den for good:

stakkels lille baby

Om ni dage bliver vi forældre… WOW! Ni dage – det er jo ingenting og føles alligevel som en evighed. Siden vi fik datoen for kejsersnittet i torsdags er dagene gået såååå langsomt.. Nu har vi jo noget at tælle ned til og tiden snegler sig af sted – og alligevel er det jo allerede længe siden at det var torsdag.

Jeg har det helt fint med at det bliver på den her måde – vi må se det positive i at han skal til verden ved kejsersnit og at det ikke bliver som vi havde forestillet mig. Det er den bedste og sikreste måde at få ham ud på, omstændighederne taget i betragtning. Og nu glæder vi os til at se vores lille søn. Nej, jeg får ikke lov til at opleve en ”almindelig” fødsel som mange jo beskriver som det største i deres liv, men den må så gå til lillebror eller lillesøster når den dag kommer, jeg føler mig ikke snydt, skuffet eller andet – den jeg har allermest ondt af i forbindelse med det her kejsersnit er faktisk den lille fyr, som skal til verden på den måde – helt uden forvarsel det lille pus. Så her er lidt tanker omkring det at blive født ved kejsersnit..

Forestil dig dette;

Du er arbejder. Hver eneste dag ud og dag ind arbejder du på en stoooor fabrik sammen med en masse andre. Der er mørkt, lummert og trangt på fabrikken og en dag kan du ikke mere. Du går til din leder – fortæller at du tror, at du er ved at gå ned med stress og spørger, hvad firmaet kan tilbyde i en sådan situation. Lederen fortæller dig, at de før har haft succes med at sende stressede og udkørte arbejdere på orlov og et ophold på ”Hotel Uterus” i 40 uger. Han fortæller endda, at han aldrig har oplevet at en arbejder er kommet tilbage fra opholdet, men derimod har de altid haft så meget overskud, at de bagefter harstartet eget firma med 1-2 ansatte under sig, ofte flere! Du synes at det lyder som en drøm – og lige hvad du kunne bruge. Men lederen siger, at det er svært at få en plads på hotellet – som oftest må man nøjes med orloven og derfra vender folk så godt som aldrig tilbage. Pladserne på hotellet er grundet det lange ophold sjældent i udbud, og når de er skal man kæmpe med mange andre om den. Hvis man er heldig at få en plads, skal man endda nogen gange dele værelse med en anden, så populære er opholdene.

Du har næsten opgivet på forhånd – måske du bare skulle nøjes med orloven? Da rygtet alligevel går blandt de andre arbejdere om, at et af de populære ophold på hotellet snart vil åbne for booking forbereder du dig dog alligevel – hvor intet vover, intet vinder! Stik mod alle odds er du den første i køen, da de åbner og du får opholdet! Du får at vide, at du skal være klar til at tage af sted med det samme, da de ikke kan holde pladsen åben for længe. Heldigvis har du ikke noget du skal have med, så du tager glad af sted.

Da du møder op på hotellet til dine 40 ugers omsorg og pleje må du dog alligevel konstatere, at det ikke var heeelt som du havde forventet; der gik 4 uger før din værtinde overhovedet opdagede at du havde checket ind, og i de 4 uger var servicen ærlig talt ikke i top. Det kompenserede hun dog for alt rigeligt i de næste mange måneder – lækker mad, udrensningskure osv. De sidste par måneder var servicen dog igen dalet lidt, men ikke så meget at du havde tænkt dig at klage. Det havde trods alt, samlet set været gode 38 uger indtil nu. Du glæder dig til de næste to uger som du jo ved, at du har ret til - ifølge din overenskomst har du jo 40 hele ugers orlov. Hvis du har lyst kan du endda forlænge med to uger – det er dig, der bestemmer hvornår du vil forlade stedet. Værtinden har godt nok de seneste par uger banket på og sagt ting som ”kommer du ikke snart ud?” og ”tror du det er en badeferie”. Det lader du dog ikke gå på af. Hun har jo samtidig sagt, at hun ikke forventede noget bestemt afrejsetidspunkt, da hun ikke før har haft gæster, som er blevet så længe.

En dag som alle andre ligger du i din dejlige seng på hotellet. Den er stor og blød. Det er en vandseng og den er konstant lun og vugger dig blidt i søvn hele tiden. Sådan har hele opholdet været – alle 39 uger. Du føler dig snart klar til at forlade hotellet – og overvejer seriøst det med at starte eget firma som din leder foreslog. Først vil du dog nyde din sidste uge. Og skulle man ikke også bare tage de 14 ekstra feriedage med? Hvem ved hvornår man får sådan en chance igen? Lyset på værelset er dæmpet – ikke mørkt, men blødt og rart. Du har ikke noget tøj på, men en stor blød dyne sørger for hele tiden at holde dig varm. Der er lyde omkring dig som i en lille bæk… små bobler og rare melodier. Når du strækker dig, er der med det samme en der aer dig på ryggen, måske vugger dig lidt og får dig til at falde i søvn igen… aaaah, livet er godt tænker du.

Klip til dette:

10 mænd sparker døren op til dit værelse og hiver dig (nøgen!) ud af sengen ud i et meget lyst rum! Der er slet ikke varmt og rart som på dit værelse – i hvert fald en 10-15 grader koldere vil du skyde på. Der er høje lyde og en eller anden der græder?! En af mændene klapper dig måske i numsen og kalder dig en ”basse” (som om det andet ikke var fornærmende nok i forvejen!) og giver dig videre til en anden, som igen giver dig videre og lægger dig på noget der kradser – er det stof tænker du?! Nu var din hud lige blevet så dejlig blød af al den vandpeeling og det er slet ikke rart at få det dér snoet omkring sig.. Til sidst bliver du lagt hos dem hvorfra grædelyden kom – hvad fanden sker der?! Tænker du. Du havdesom minimum ret til en uge ekstra orlov på det hotel – måske endda tre uger til -, og ellers kan man da i det mindste forlange en eller anden form for varsel på et par dage. Om ikke andet kunne de jo bare have gjort opholdet så ubehageligt at du selv havde checket ud på et tidspunkt?! Du overvejer i hvert fald kraftigt at klage – både til fagforening og hotel over behandlingen.

ak ja, hvilken brutal måde vores lille skrump skal til verden på.. Kunne godt unde ham en eller anden form for varsel. Men han må jo bare få kys og kram når han kommer ud, men ikke noget at sige til hvis han bliver en paranoid lille fyr På den anden side - jeg er selv født ved kejsersnit og det kan vel kun gå så galt som med mig selv (hvem der?!)

nu har baby fået sin fødselsdag :)

Så er der opdatering på babyfronten - vi ved nemlig nu, at vores lille dreng kommer til verden d. 31. marts!

Jeg var i går til hvad jeg troede var et "rutinetjek" hos jordemoderen i anledning af de 37 uger. Når man er 37 uger er man inden for termin og kan (i teorien) gå i fødsel... Jeg lægger mig på briksen og jordemoderen mærker efter osv. - og hun syntes "godt nok at han har en meget rund numse i forhold til at den skulle ligge opad". Hun var altså dermed sagt i tvivl om hvorvidt han vendte rigtigt. Dette kunne afgøres ved en scanning, som vi så var til i går aftes på Rigshospitalet, og ganske rigtig - Lillefyr ligger med hovedet opad.

Vi fik derfor en tid til et vendingsforsøg i dag kl. 9.30, hvor de ville forsøge at vise ham udgangen. Vi fik målt hjertelyd osv. og alt var perfekt. Jeg fik noget medicin, som fik mine muskler til at slappe af, så jeg ikke ville få veer når de begyndte at mosle med ham. Så gik lægen ellers i gang med at prøve at vende baby og han kom da også halvvejs rundt, men så dykkede babys hjertelyd og han kunne simpelthen ikke vendes. Normalt bliver man tilbudt to vendingsforsøg, men lægen ville ikke prøve igen, netop fordi babys puls dykkede, så der måtte altså være en grund til at han ikke selv har vendt sig - det kan f.eks. være at navlestrengen er for kort, som den var på mig selv, hvilket sagtens kunne være genetisk sagde lægen...

Så nu skal vi have vores lille dreng ud ved kejsersnit, som kommer til at foregå d. 31. marts. Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at det ikke kan foregå på den "naturlige" måde, men hellere et planlagt kejsersnit end en sædefødsel (nej tak!) som kan risikere at ende i et akut kejsersnit.

Så nu glæder vi os til d. 31. marts hvor vi bliver forældre :)

36+0

Mor og far blev gift, sengen er samlet, tøjet er vasket, han har fået en legetøjsreol i stuen, der er frikadeller i fryseren - ja, vi er faktisk klar til baby kommer. Vi mangler stadig et badekar+stativ, lagener og et vaskefad, men mon ikke vi når det? :) Ellers er butikkerne nok også åbne efter han er født...36+0 er baby færdig ifølge diverse graviditetsoversigter og om en uge er vi indenfor termin og så begynder den laaaaange ventetid - hvornår vil han mon ud til os? Indtil nu er det jo gået rigtig stærkt, men er bange for at de næste uger vil snegle sig af sted. Og dog - inde i mit hoved har jeg forberedt mig på at gå helt til 21. april - det er det længste jeg kan gå inden jeg vil blive sat i gang på hospitalet. Jeg tænker at hvis jeg forbereder mig på dét, så kan jeg kun blive positivt overrasket :) Håber dog at han selv vælger at titte ud når han er klar om et par uger :) Som sagt så synes jeg at det hele er gået så stærkt frem til nu, og jeg synes det er ærgerligt at skulle af med mavsen lige om lidt - det er jo også hyggeligt at have ham i maven og mærke ham mosle rundt og om lidt er det slut, det er lidt mærkeligt. Fordi jeg jo ikke har haft nogen som helst skavanker har jeg jo bare kunnet nyde at bære rundt på ham - og det gør jeg stadig, selvom en øm ryg og et ømt bækken så småt er begyndt at vise sig, men ikke værre end at det er til at leve med :) Men selvfølgelig glæder vi os til han kommer ud - glæder os til det hele går i gang - fødslen og "nu er det nu", det er spændende hvad dag det bliver....

I får også lige et billede af maven i dag 36+0, gad vide hvor meget større den når at blive? Bliver den meget større vipper jeg jo forover hehe :-D Men der skal nok nå at komme endnu større omkreds inden slut...

Så er vi Hr. og Fru Kristian :)

Så blev vi gift! Det har været en helt fantastisk dag - både vielsen og den efterfølgende brunch i Skuespilhuset og ikke mindst alle de dejlige mennesker - både dem, som var inviteret til det hele og dem, der kom og overraskede os - som fejrede os dagen igennem... Nu ligger vi på sofaen efter at have spist take away - dagen har været helt som vi har ønsket os og tak til jer allesammen for at dele den med os og gøre den så skøn :)

35+0

Siger status i dag... Fem uger til termin, "men han må jo gerne komme ud om to uger" som min jordemoder sagde i dag- yikes det har vi sgu ikke tid til! Men ja, i teorien er han jo indenfor termin om to uger - tiden er fløjet! Var som sagt til jordemoder i dag og alt så fint ud. Hun skønnede ham til at veje 2600-2700 g (det er jo et rigtigt barn!) og mente at han "lå i den gode ende" og hvis jeg går helt til termin vil han nok veje omkring 3700-3800 g når maven vælger at klække :) Derudover kunne hun bekræfte min teori om at han har vendt sig, så nu ligger han med hovedet nedad - hvilket jo er godt så kan han komme ud den rigtige vej. Han står dog ikke fast i bækkenet endnu, men det er der også tid nok til.

På lørdag skal hans forældre så giftes så der er styr på den side af sagen inden han kommer. Vi tænkte at vi hellere må være lidt pæne i tøjet, så Kristian og jeg af sted til Frederiksberg Centeret for at shoppe (ja de sidste to uger har jeg altså ikke kunne shoppe i andet end storcentre, for når jeg skal tisse - så skal jeg tisse NU!, hvilket vil sige cirka hver halve time, og så er der ikke tid til at vade Strøget op og ned indtil man finder et sted hvor man kan låne et toilet). Kristian var vældig nem at finde tøj til og det var overstået på omkring en time. Jeg selv derimod er straks værre at klæde på. Lige meget hvad jeg prøvede lignede jeg en hævet konfirmand. Ak ja, maven er hyggelig men bestemt ikke tøj-venlig. Når min hud derudover har selvsamme kulør som flere af de hvide kjoler/toppe/buksedragte/nederdele/telte jeg prøvede ja, så er rædslen fuldendt. Så står man der i et prøverum med blålig belysning, klasket hår, torpedo-mave og blege overarme, det er guld for selvtilliden. Nå, men tøj fik jeg da efter længere tids kamp ;)

Derudover glæder vi os til lørdag og ikke mindst til det forår som ligeså stille er ved at snige sig ind på København og smelte sneen og afsløre steder, hvor der er grønt (jajajaja jeg ved godt at de siger at det kommer til at sne igen på lørdag, men jeg har valgt fornægtelsen, og det virker)