søndag den 26. september 2010

Harald i bad :)

Harald elsker sit karbad, og nu er han så stor. at han kan sidde og lege med sine badeænder... Det er ren hygge :) Hver aften står den på karbad inden sengetid, og Harald nyder det :)






lørdag den 25. september 2010

Harald og hans nye tastatur

Her er lige en lørdags video med Harald og hans nye computertastatur. :-)

torsdag den 23. september 2010

Lille syge Harald...

Ja, Harald har overtaget den forkølelse, som jeg havde i weekenden. Det startede for alvor for den lille mand i går aftes, men troede egentlig, at han havde bekæmpet det i løbet af natten, da humøret intet fejlede i morges. Dette viste sig dog ikke at være tilfældet. Da mor og Harald var i mødregruppe i dag var Harald klatøjet og begyndte at græde, hver gang en af de andre unger sagde noget... Lille mus.. Så al den tid vi var i mødregruppe, sad Harald hos mig (fra kl. 11-16) og snaskede en bamse til - han hylede hver gang han kom ned til de andre børn. Så det blev til en meget afslappende aften hjemme for mor og Harald da vi endelig kom hjem. Harald hyggede med Kaj og Andrea mens mor lavede aftensmad, og bagefter fik den lille mand et langt karbad, derpå nattøj på og så i seng og putte.




onsdag den 22. september 2010

Harald den farlige leopard!




Harald og jeg plukkede æbler i går i mormor og morfars have, så vi kunne lave en masse æblemos til Harald - namnam! Harald havde til æblejagten klædt sig ud som en farlig leopard, så han ikke ville blive opdaget, når han var på æblerov!

Og her et par billeder af Harald der hygger i morges i nattøj :)










fredag den 17. september 2010

Klar til efterår :)

Så har Harald og jeg lige været ude for at gå en tur i efterårsblæsten. Harald sad i bæresele, så han skulle have en varm hue på, efteråret har for alvor meldt sin ankomst til hovedstaden...

Han er så sød, lille møssenullergulleputtepruttemusse-mus hehe :) Vi er heldigvis ikke de eneste - i går, da han sad i sin barnevogn, var der nogle ældre damer, der også faldt helt i svimer over den lille charmør som han sad der og råflirtede med dem i lyskrydset. "Det er jeres barn vi beundrer" sagde de til mig og Kristian, og det kan vi jo godt forstå :) Igen i dag var der en flok teenagepiger i Netto, som stod og ventede på, at jeg skulle til kassen, så de kunne stå bag mig og snakke med Harald mens han sad på maven af mig... "skynd jer, hende med babyen står i kø nu" kunne jeg høre den ene af pigerne råbe... Heldigvis ville Harald gerne snakke med dem ;)


Efter en lang gåtur, der gav dejlige røde kinder fik man lige et stykke æble at slutte af på :)

tirsdag den 14. september 2010

Seeeee!

Se hvor stærk lille Harald er blevet!!! Nu mangler vi bare krydskoordinationen så det kan gå fremad:)





- Posted using BlogPress from my iPhone

mandag den 13. september 2010

mødregruppe og moster :)



I dag har Harald været i mødregruppe sammen med tre andre børn her på Nørrebro. Efterhånden er børnene blevet så store, at de nu synes, at det er hyggeligt, at ligge sammen på tæppet og snakke og lege :)

Hygge på legetæppet :)

Ser lige de andre an fra en sikker plads :)
Harald vil meget gerne ae Vera, men nogen gange, så bliver Harald liiiidt for kærlig, derfor må mor lige hjælpe med hvordan man rører blødt (og ikke river øjnene ud på folk)...

På søndag rejser Haralds moster til Geneve som au pair i et ½ år... Hun skal lige have fyldt op på Harald-kontoen inden hun rejser og var derfor på besøg i dag, hvor Harald sørgede for, at hun i hvert fald ikke mangler møsser til turen


Som sagt; Harald kan godt blive lidt FOR kærlig ;)




søndag den 12. september 2010

På besøg hos faster Anne


Harald har i dag været på besøg hos sin faster Anne - faster Signe var der også :) Anledningen var at der skulle tages billeder af lejligheden, da den skal sælges. Men en anden god og lige så gyldig grund til at mødes var pandekager ;)

Her er Harald sammen med faster Anne, som morer sig gevaldigt over at have givet sit stakkels offer en stor hat på ;)




fredag den 10. september 2010

Harald er blevet så dygtig....

Til at sidde selv... Han er nu blevet så skrap til det, at han kan række sig frem efter legetøjet og så komme tilbage igen i helt rank stilling og lege med det...





Nå ja... Det går stadig galt engang imellem, men så er det jo godt, at man sidder på sengen og leger, hvor man ikke kan slå sig :)

tirsdag den 7. september 2010

Harald i nyt tøj og i hovedet på far :D

Farmor har strikket en dejlig efterårstrøje til Harald, som han fik chancen for at lufte i dag, da han skulle til stimulastik (gymnastik for babyer)... Der er forresten en dreng på 11 uger på Haralds stimulastikhold, der hedder Børge, hvilket jeg synes er fantastisk. Nå, men i hvert fald - smart i tøjet var den lille, da turen gik mod gymnastiksalen;



Og her er der billeder fra far og Haralds brillekrig - en krig, Harald vandt ;)









God leg hehe :)

mandag den 6. september 2010

Lille menneske....

Harald er sgu en sød lille fyr - nogen gange kan man pludselig komme i tanke om, at han jo ER et lille menneske, og ikke "bare" en baby... Harald oplever og sanser og funderer og fordøjer ligesom alle vi andre gør. Harald har fundet ud af, at et godt sted at sidde, og samle indtryk, er vidueskarmen. Der sidder han så, og følger bilerne på gaden og slår på ruden og råber når der sker noget dernede (det er virkelig sjovt, men kan ikke helt greje, om det er i begejstring eller om han råber "hjææælp, jeg er heroppe, kom og red mig!!!!", til de forbipasserende hehe)...

Her får I et par billeder, af Harald, der følger livet på gaden her til morgen:







Han er simpelthen så dejlig :)





ps: Er jeres erfaring ikke også, at man sover bedst på tværs af sengen og med fødderne ud gennem tremmerne? ;)


søndag den 5. september 2010

Harald hygger:)

I går fik Harald kasser til de klodser, som han har fået i dåbsgave, men før klodserne kunne komme over i de nye, fine kasser, skulle de jo først ud af den kasse, de var kommet i. Som dengang jeg var barn, er emballagen stadig mere spændende end indholdet, og den tomme papkasse vakte stor glæde hos Harald...




Hygge på mors og fars seng inden sengetid - nyvasket og i nattøjet :)
Far står og laver fjol som I nok kan se på Haralds ansigt :)


Kan du huske dengang.... Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...