Harald er sgu en sød lille fyr - nogen gange kan man pludselig komme i tanke om, at han jo ER et lille menneske, og ikke "bare" en baby... Harald oplever og sanser og funderer og fordøjer ligesom alle vi andre gør. Harald har fundet ud af, at et godt sted at sidde, og samle indtryk, er vidueskarmen. Der sidder han så, og følger bilerne på gaden og slår på ruden og råber når der sker noget dernede (det er virkelig sjovt, men kan ikke helt greje, om det er i begejstring eller om han råber "hjææælp, jeg er heroppe, kom og red mig!!!!", til de forbipasserende hehe)...
Her får I et par billeder, af Harald, der følger livet på gaden her til morgen:
Han er simpelthen så dejlig :)
ps: Er jeres erfaring ikke også, at man sover bedst på tværs af sengen og med fødderne ud gennem tremmerne? ;)
Det der med at kigge ned på vejen gjorde hans far osse og det er ganske vist at det var på den måde ham lærte at parallelparkere ;o)
SvarSletKnus fra farmor Karin
Uha, den bliver svær at komme efter - jo han er da bare mega dejlig :-) Og (far)mor: mon ikke der går et års tid oder so før han begynder at parallelparkere biler? ;-)
SvarSlet/faster Signe