tirsdag den 8. februar 2011

mange ting :)

Så blev det tirsdag. Harald kan ikke rigtig komme af med den vintersnue han fangede sig for et par uger siden. I weekenden blussede det op igen med feber og søvnløse nætter. I går tog vi til lægen og hun kunne se, at den lille mand havde ondt i ørerne. Lille dreng da :( Heldigvis er humøret ok i løbet af dagen, omend han er i lidt mere puttehumør end normalt (hvilket vi jo så bare må nyde)

Når man er syg må man få læst alle de bøger højt man vil



Når man er syg må man godt lege med fjernbetjeningen



Når man er syg må man godt lege med fars gamle computer


På trods af et lidt tungt hoved så var Harald alligevel frisk på at prøve sin vuggestuetaske så far kunne indstille stropperne
Men da Harald kom ned og skulle kravle rundt med den, føltes den så tung på den lille krop, at han bare lagde sig fladt på gulvet

I dag skulle vi have været i svømmehallen med vores venner Christian og Alexandra og deres lille dreng Cornelius på 2½ måned. Men da Harald jo har ondt i ørerne mente både vi og lægen at det ville være at udfordre skæbnen. Så i stedet tog vi bare ud og besøgte Cornelius og hans forældre og spiste frokost hos dem.

Cornelius havde lige fået en masse bleer, og Harald syntes, at babyen på bleerne var vældig sød (den fik både "ae ae" og luftmøs


Alexandra lagde pakkerne ud så man kunne kravle rundt på dem- det var sjovt!



I det hele taget er Alexandra meget sød... Hun kan f.eks. også finde på at give en chokoladekiks


Og Harald fik lov til at prøvekøre alt det legetøj som Cornelius har, men som han ikke er gammel nok til selv at bruge endnu.. Her er Christian ved at pakke ud så Harald kan få syn for sagen



En bold og en stabel-dims blev pakket ud til ære for Harald. Begge dele blev godkendt og erklæret "egnet"



Hjemme hos Christian og Alexandra har de store vinduer hvor man kan se ud over vandet i København... Harald kan godt lide at stå og kigge på vandet sammen med Alexandra




Sidst med ikke mindst: efter utallige opfordringer (eller bemærkninger ;) haha.. har vi nu klippet Harald. Når man går under navnet "svenskerfritsen" og "emo-drengen" i mødregruppen, så ved moderen godt, at det kun er hende, der ikke kan se det. Ungen blev afledt med en figenstang og så gik det ellers stærkt... Vi benyttede den metode der hedder "intervalklip" hvilket vil sige 5 sekunders klip, 30 sekunders afledningsmanøvre, 5 sekunders klip, 5 sekunders afledningsmanøvre og så fremdeles...


Er jeg pænere nu morfar? ;)


1 kommentar:

  1. Farmor synes du er rigtig fin ;o) skynd dig at blive rask! knus fra farmor

    SvarSlet

Kan du huske dengang.... Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...