Ja, vi beklager - dagene gik og vi kunne ikke holde, hvad vi lovede- nemlig at der ville komme billeder allerede i torsdags. Men nu sker det!
Tiden er fløjet siden påske efter vi begge startede op fuld tid. Det er tre uger siden nu. Det har været rigtig dejligt for os begge to og det er som tidligere nævnt nogle gode arbejdspladser. Men det er heller ikke for sjov at få det hele til at gå op med sent fri, aflevere, hente, handle, lave mad, putte osv... Kl. 21.00 går vi kolde. På hovedet i seng og forfra igen kl. 5.45 dagen efter...
I dag er det så lørdag og der har vi heldigvis haft dejlig god tid til bare at putte os videre i sengen efter morgenmaden. Vi har været på tur på Nørrebro efter gave til farmor, som har fødselsdag i morgen og efter sandaler til Harald. Begge dele blev fundet og indkøbt, og sandalerne har gjort stor lykke hos den lille mand. Vi mødte Jane ved Blågårdsgade- hun var også på gaveindkøb, så vi slog os sammen og spiste frokost og hyggede med hende også. Dejlig måde at bruge en lørdag på. Da vi kom hjem skulle de nye sandaler prøves - Nøj de er smarte synes en storsmilende Harald:) Nu er han kommet i seng kl. 17.30- han var træt og er ved at få to hjønetænder, som også er trættende at vokse. Så nu sover vores lille mus så han kan lade op til i morgen, hvor den står på fejring af farmor.
Nå, men selvom I endnu ikke har set dem, så har kameraet jo ikke ligget dødt hen i de sidste par uger selvom bloggen har...
Vi starter med et par billeder af Harald der spiser bananmuffin - det er forresten et stort hit skulle vi hilse og sige
Harald har fundet en køkkenrulle- sådan ser køkkenet ud efter:
Sidste weekend blev brugt hos mormor og morfar, hvor Harald hjalp til med at vande. Mormor instruerer:
Du behøver ikke hjælpe mormor, jeg kan altså godt selv
Gyngen som morfar har sat op får også lige en svingtur når nu vi er der :)
Og man kan samle sten i en spand - meget god leg!
Hjemme igen er de nyindkøbte grønne solbriller et stort hit
Og her er de så - de flotte nye sandaler. Ja de er gule - de er smarte og funky! Størrelse 19 :)
Så kan sommeren bare komme an !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar