torsdag den 22. september 2011

Der kom et brev...

Sidste fredag kom der et brev til Haralds forældre. Et længe ventet brev. Et stort brev. Et tungt brev! Et brev med en købsaftale på en lejlighed, som vi meget gerne ville have fingrene i. Sælger havde underskrevet - nu lå brevet hos os, vi manglede bare at sætte vores krølle på den stiplede linje nederst til højre på bagerste side.

Men inden vi kunne skrive under, skulle det hele først en tur forbi banken til et sidste tjek, for at de kunne se at vi ikke var ved at investere i noget hovedløst.

Det var vi heldigvis ikke. Onsdag sagde banken "go" og i går kunne vi så sende en underskrevet købsaftale tilbage til sælger.


Harald bar det dyrebare brev ned til postkassen for enden af vejen


Smut sagde det ned i postkassen

Og så var det væk - på vej:)



Så nu skal vi flytte :-) 1. november overtager vi lejligheden. Den er 88 m2 og ligger i Frejasgade på Nørrebro. Der er et nyt køkken og nyt bad, en kææææmpe stor stue, som tidligere var to stuer, der nu er slået sammen, et stort soveværelse og et børneværelse :-)

Harald fik sin egen kasse med tuscher i i "hurra-vi-skal-flytte-gave" i går- den vakte meget stor glæde. "Tegne, tegne" siger han når han sidder og kreerer.




Og her kan I se, hvor vi bor nu og hvor vi flytter hen om en god måneds tid

Det er vores fire vinduer på 1. sal :)

En anden dejlig nyhed til jer læsere derude er at Haralds gudforældre i lørdags blev forældre til lille Leonora. En lille pige på 3115 g. Vi fik lov til at møde den lille smuksak da hun var fire dage gammel og vi glæder os til at tilbringe meget mere tid med hende og hendes forældre. 

1 kommentar:

  1. Hurra hurra hurra! Hvor er det skønt at I har fundet et fint sted at bo som banken også ville gå med til :-D Vi glæder os meget til at være med til at indvie stedet. Tillykke!

    Og nåååååh, lille Leonora - møsmøs!

    SvarSlet

Kan du huske dengang.... Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...