søndag den 2. oktober 2011

Harald 1½ år

Et eller andet tidspunkt natten mellem fredag og lørdag fyldte Harald 1½ år. Siden der jo ikke er nogen 31. i september måned må det være på et uvist tidspunkt natten mellem d. 30. og d. 1. Harald "fejrede" den halve fødselsdag med en omgang feber, så vi var oppe sammen med mormor og morfar fra kl 01.30 til kl. 3 den nat. Men vi hyggede os nu meget godt...


Således ser en skrupsak på 1½ år ud
En skrupsak vejer 9,6 kg og er 78 cm høj
En skrupsak er rigtig god til at lege med sand






 En skrupsak kan også godt lide at lege med andre skrupsakker. Her med en skrupsak af Carl-typen


Her kommer lidt billeder fra weekenden, der er gået. Vi startede hos Farmor og Farfar, hvor vi skulle fejre Faster Signes 29 års fødselsdag.

Vi lagde ud med boller. "Mmmmh" siger Harald mens han kører hånden i cirkler på maven

Faster Signes venner Tore og Kirstine kom også. Med sig havde de Linn (næææsten 3 år) og Lærke (½ år).

Harald og Linn smuttede straks på eventyr. Her ses de i "katte-hulen" (Linns ord). Der var nemlig en kat derinde i hullet i hækken, og den havde fanget en mus!!!! Uuuuuh det var både spændende og uhyggeligt...

 Derefter gik turen videre til Haralds farmors drivhus, hvor planterne blev tjekket for spiselige ting
En vindrueranke blev fundet passende, og frugten blev indtaget sammen på liggestolen
Kusine Clara kunne også godt lide vindruerne
Meeen tomaterne fra drivhuset var nu heller ikke at kimse af, hvis du spørger Linn
Men pludselig blev vi lukket ude af drivhuset, de unge ville være alene
Der var nemlig en vandhane, der liiiige skule inspiceres. Den dryppede lige vel meget, og alt det vand kunne jo ikke bare ligge der til ingen verdens nytte? Harald meldte sig til at få lagt muddermaske. Man var vel i kvindeligt selskab...
Linns lillesøster Lærke var også i hopla-humør :)

Lørdag morgen hos far- dagen efter en fest er man altid lidt træt, så er det godt at man bare kan hygge med at læse en god bog




Lørdag eftermiddag tog mor og far til fars morbror Finns 60 års fødselsdag. Harald blev passet af mormor, morfar og moster imens... Og der blev vist hygget igennem, at dømme efter den fjollede mms mor modtog af Harald med morfars briller på.


Søndag morgen skulle vi hjem til København igen, men inden vi nåede så langt, slog vi lige et smut omkring oldemor og oldefar i Nykøbing Sj.

Harald lagde hårdt ud med en småkage..
Efter at have fedtet med den i et stykke tid, blev Harald og oldefra dog enige om, at det nok var bedre, at Harald fik 20 kr. i stedet, så han kunne købe sig noget slik (fordi mor og far mente, at småkagen grisede for meget)

Oldemor har også en ghettoblaster stående, så der blev også danset lidt
Nu skal jeg vise dig hvordan den virker far, det er ligesom den jeg har derhjemme

Hej Oldemor sagde Harald, de fik sig lige en god snak der :) Harald havde øvet sig i at sige "olde" inden vi tog af sted. Det kunne han sagtens, det bliver dog udtalt "Olé", men det er da også meget mere festligt.



En lille gåtur blev det også til. Harald kunne lige hjælpe Oldefar

Men til sidst gik alle de voksne alligevel for langsomt til at Harald gad at følges med os, og så satte den lille skrupsak i løb nedad gangen...
Tilbage hos Oldemor blev der også lige tid til at tegne en lille tegning, inden turen gik endeligt hjem mod København

1 kommentar:

  1. Ihh, hvor er det nogle fine billeder :-) Det var en dejlig fødselsdag med ondt i maven af grin!

    SvarSlet

Kan du huske dengang.... Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...