Vi har nu boet her i lidt over en uge, og Harald har taget rigtig godt imod sit nye hjem. Vi (eller i hvert fald jeg) havde ellers gjort os mange nervøse tanker om, hvordan han mon ville reagere, når han blev flyttet fra det hjem han kendte og havde boet i "hele sit liv". Men der har ikke været så meget som én eneste negativ reaktion- tværtimod er den lille dreng rigtig, rigtig glad for sit nye hjem. Han har jo ligesom os, fået mere plads omkring sig, så nu er der plads til at køre på sin legetøjs-scooter indenfor og til at sidde lidt for sig selv i hjørnet og bygge med klodser, hvis man bare har lyst til det. Han nyder tydeligvis al pladsen, og ikke mindst sit nye værelse. Han leger ikke så meget derinde endnu, men han henter gerne ting derindefra, og når han kommer hjem fra vuggestue sætter han straks kursen mod værelset og siger "lege lege", for at gå ind og finde eftermiddagens tidsfordriv. Ligeså falder han fint i søvn på sit eget værelse- alt i alt, stor succes med flytning for Harald.
Her er lidt billeder af Harald i de nye omgivelser. På et tidspunkt skal vi også nok få taget nogle af lejligheden, så I alle kan se, hvordan vi bor nu :)
Farmor har syet en sækkepude til Harald i indflytningsgave- Farmor var også leveringsdygtig i Haralds første sækkestol, som I kan se den lille hobbit ligge i her:
Men nu her snart 20 mdr. efter, var det på tide at stige i sækkestolsstørrelseOg den er god skulle vi hilse og sige - den kan man se meget tegnefilm i :)
Livet fortsætter sin vante gang, blot i nye omgivelser- der skal også gøres natklar i en ny lejlighed:
Der skal vaskes hænder
tørres hænder ("tørre tørre" siger Harald)
og tørres far
Nu er vi næsten helt på plads i vores nye hjem: Kasserne er pakket ud osv. I dag kommer vores nye seng - øj, vi glæder os, nu har vi sovet på sofaen i en uge. Ellers er det kun et par småting som f.eks. et par hylder mv. der mangler.
I går hjalp far Harald med at sætte lister op i gangen
Nu skal du se far, jeg holder her, og så hamrer du
Nu skal jeg finde dig et søm far
skulle man smage på det?...
Så skruer vi også lige lidt... sådan, så sidder den dér!
En anden stor ting i vores lille familie er jo, som de fleste nu ved, at Harald skal være storebror til juni. Så snart kommer den her blog til at handle om to snyltere :) Der er endnu ikke så meget at fortælle om den lille ny - vi har set den til en scanning og den lever og har det godt. Vi skal til scanning igen i midten af december. Når maven begynder at bule ud vil der sikkert være mere at rapportere- lige nu har Harald bare en lidt træt og kvalm mor, men det går nok snart over. Vi glæder os i hvert fald rigtig meget til en lille sommerbaby og til at Harald bliver storebror.
jaaah, hurraa!!! Tillykke tillykke tillykke med nyt hjem, med lille blob og med jeres store, dygtige dreng der snart skal til at være storebror :-)
SvarSlet