tirsdag den 20. december 2011

Lillen og hygge

I går oprandt dagen, hvor vi skulle til første scanning sammen for at se Lillen inde i maven. Det var ligesom da vi så Harald første gang en kæmpe oplevelse, og jordemoderen, der scannede, var så sød og fortællende omkring alt, vi så.

Terminen for Lillens ankomst er nu sat til 4. juli- den amerikanske uafhængighedsdag. Og lidt uafhængig og rebelsk var den da også den bette i maven, så jeg måtte op og hoppe og ryste for at vække den, så den kunne strække sig så jordemoderen kunne måle det hele ordentligt.

Heldigvis så det hele fint ud, og vi glæder os allerede til vi skal se den igen d. 10. februar, hvor vi forhåbentlig også får svar på, om det er en lillebror eller en lillesøster, der kommer ud til sommer.

Her er et scanningsbillede af, hvad der sker i maven. De er desværre ret uskarpe, men vi lover at vi så både arme og ben og alt så fint ud.

Hovedet er til højre- kan anes i profil
 Hjemme igen blev Harald hentet hjem fr vuggestue. Han har sovet nogle lange lure dernede i de mørke vinter eftermiddage, så han nåede ikke at få eftermiddagsmad dernede, da far måtte vække ham for at tage ham med hjem (der havde Harald allerede sovet i 3,5 time, men kunne vist snildt være blevet ved). Så den stod på eftermiddagsmad sammen med far foran computeren i går. Hyggeligt:)




1 kommentar:

  1. Hurraaaaa - vi glæder os bare så meget til at møde den lille fusine :-D

    SvarSlet

Kan du huske dengang.... Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...