Lykkelig...

Ja, det er lige hvad jeg tror, at vores lille Harald er. Lykkelig som kun en lille ubekymret dreng kan være det.  Uden at have kendt særligt mange drenge på knap 2 år, så synes vi dog alligevel at vi har en helt uovertruffen glad dreng. Han er glad fra han slår øjnene op, og så kører Cirkus Harald ellers derudad resten af dagen. Hver dag når vi henter ham i vuggestue er det med en stor portion historier med hjem om hans gøren og laden som stuens konge. I dag fortalte en af pædagogerne f.eks., at når Harald vågner fra lur, så siger han "ikke sove mere. Harald lege"... Og det er da dejligt med sådan en eventyrlysten lille fyr. Nu har han gået i vuggestue i et helt år, han startede 15. februar sidste år, og der er ingen tvivl om, at Harald kan lide at være der. Når vi kører på cyklen om morgenen derned fortæller han allerede om alle dem, han skal ned og lege med- gerne fulgt af masser af grineri og fagter.

Så ja, vores lille dreng har et dejligt lyst sind og lader sig sjældent slå ud- jeg håber at det vil følge ham resten af livet.

Og når man sådan er en lille, fro dreng, så kan man bare være og nyde:)

Nyde at man har fået sine helt egne pomfritter, som man kan dyppe i ketchup og spise ligeså langsomt man har lyst til

Synes det er sjovt at se de små fisk i det store bassin og grine når de angriber fars finger

Tænke at far er fjollet når han prøver at lære en af lave "thumbs up", når det åbenlyst er meget sjovere bare at stritte med pegefingeren

Og ikke mindst glæde sig over, at mor i et distræt øjeblik havde glemt at stille køkkenskamlen op på bordet, så man derfor kunne gå over og bare kigge lidt i sukkerskålen- helt uden at bekymre sig om, at man lige har fået børstet tænder...

Og ja, når man så betragter sådan en dreng, der bare klør på indtil han tumler om af træthed, så kan man godt blive lidt sentimental, men ikke mindst selv lykkelig for, at man har været så heldig, at få lov til at være dem, han deler de fleste af sine oplevelser med, lige fra de små til de store oplevelser- hans gode humør smitter heldigvis, og der skal ikke meget til.

At leve i nuet er livets teknik -

og alle folk gør deres bedste,

men halvdelen vælger det nu, som gik,

og halvdelen vælger det næste.

Og det forrige nu og det kommende nu
blir aldrig i livet presente
og alle folks levetid går sågu
med bare at mindes og vente.

For det nu, som er gået, er altid forbi,
og det næste blir aldrig det rette.
Næ, sørg for, at nuet, du lever i,
engang for altid er dette.

Piet Hein