Knap var det sidste stykke lagkage slugt og gæsterne smidt ud, før turen gik af sted på ferie til Holbæk i en uge - deraf manglende blogopdatering, for vi har brugt ugen på at råhygge :)
Vi startede med et par dage hos farmor og farfar. Her ses Harald og farfar i en snak om liv og død på gulvet - eller måske bare om gravkøer? Varmt og rart var der i hvert fald dér foran brændeovnen.
Lidt snottet startede vi ferien ud, men så er alt jo som det plejer ;)
Harald hjælper farmor med at lave mad ved at agere smagsprøver på alt oppe på bordet
Bemærk desuden de flotte strømper i den hypede "liiiilla farve", der som bekendt er Haralds yndlingsfarve. Dem fik han af Jane, Maria og Mathias i fødselsdagsgave... Efter at have haft dem på 5 dage i streg krævede moderen at de blev vasket.
Der hygges med gravko-video i sofaen med farfar
For nogle af sine gavepenge fra fødselsdagen har Harald fået et par smarte forårssko :) han mener selv at han er meget "fiiiin" når han har dem på :)
Derefter gik turen hjem til mormor og morfar. Her prøvehoppes der i moster Thits seng mens der synges og fjolles
En af påskens yndlingsaktiviteter har været at være i haven for at lede efter regnorme ("regnerurm" som Harald udtaler det)... Der er blevet fundet store og små regnorme og hver enkelt er blevet nøje studeret og lagt på ladet af den lille lastbil til nærmere skue
Moster Frida er bedst til at finde regnorme synes Harald
Riven har Harald "lånt af morfar" siger han ;)
Inde igen i godt humør :)
Skærtorsdag stod traditionen tro i påskefrokostens tegn hos grandfaster Mie, grandonkel Henrik og grandkusinerne. Harald fik "Frøen Frida" i påskeæg af grandtante Ulla og grandonkel Jan- den er dog "meget farlig" siger Harald, så vi har ikke fået læst den endnu- det skal nok komme.
Ude på grandfaster Mies terasse havde påskeharen gemt chokoladeæg- de var spændende at være med til at finde :)
Fredag stod den på påskefrokost hos farmor og farfar.
Her ses Harald demonstrerende den nemmeste måde at indtage et styks tartelet med fyld - med hænderne
Der spises påskeæg hos farfar
Og leges med kusine Clara, der selvom det ikke lige ses her på billederne har lært at gå :)
Kusine Clara i et par tænksomme øjeblikke
Der var også tid til at putte og mosle med faster Anne
Tilbage hos mormor og morfar gik de sidste par dage med afslapning og vigtige ting som at få tegnet en masse inden ferien var slut... Her Harald med sit meget typiske koncentrerede "jeg tegner"-udtryk
Moster Frida (Moste Dida kalder Harald hende) tegner med
Bagefter skulle der spises frokost - Harald ville have roastbeef og læse reklamer imens ligesom moster gjorde
Og så gik den allersidste eftermiddag i ferien i Holbæk ellers med at far og morfar fik flækket og stablet en masse brænde til næste vinter. Harald ville gerne lege i haven imens, men ville ikke være med til at stable brænde eller komme for tæt på flækkeren - den er, som så meget andet, "meget faller" (meget farlig)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar