Cykler og løb- det er hvad mændene herhjemme interesserer sig for. Harald har to cykler- en motorcykel og en løbecykel, og de kan begge to "køre stærkt" som han siger.
Motorcyklen står oppe i lejligheden, og den bliver bamse tit drønet rundt på. I baggrunden ses løbecyklen - den vender vi tilbage til.
Kristi Himmelfarts-hygge hjemme i lejligheden i gråvejr. Mor og Harald laver sættekasser; Maler dem og sætter fiiiine billeder i hullerne.
Og nu- tilbage til løbecyklen. Harald fik en løbecykel i julegave af sin farmor og farfar. For bare 14 dage siden kunne han ikke finde ud af at bruge den- han kunne ikke engang rejse den op hvis den væltede. Men så en morgen her i miniferien, så drønede han pludselig rundt på den oppe i lejligheden, og da vi alligevel skulle ud og gå en tur, tænkte vi, at vi da lige så godt kunne give løbecyklen en chance. Så på cyklen med den lille mand og så af sted
Det gå sgu da meget godt!
Efter at have cyklet heeeele vejen fra Frejasgade og ind på Assistens Kirkegården (ca. 500-700 m), var det tid til en pause; pølsehorn til knægten, sandwich til faren. Det er hårdt at dyrke sport.
Og så på den igen- denne her gang off road ("Halal cyller græs!" - ja, "Halal" er den nye udgave af Harald og ikke en slagtemetode)
Og så bliver der lige duftet til en "bromst" :)
Hjemme igen bygges der hule, hvori der drikkes mælk, læses bøger, leges med bamser og høres Cirkeline-musik :)
Søndag var det så tid til den anden interesse: løb. Copenhagen Marathon blev skudt i gang kl. 9.30, og vi var af sted for at kigge og heppe på morfar, som skulle løbe den for tredje gang. Første stop var Trianglen på Østerbro, hvor løberne kom forbi efter 7 og 9 km.
Harald syntes det var vældig sjovt, når der pludselig kom et helt felt løbende og endnu sjovere var de folk, som kom løbende med balloner (fartholderne). Harald spottede fartholderne på lang afstand "seeee balloner!"; sikke en fest det må være at løbe marathon, når man kan få lov at løbe med balloner. Morfars fartholdere kom med de lilla balloner - et sikkert farvevalg, hvis du spørger Harald ;)
Næste stop var Kastellet, hvor løberne kom forbi efter 28 km. Harald har slået sig ned på et tæppe med avisen og ruteoversigten ;)
Der spises pølsehorn
Og så kommer løberne, så nu heppes der.
Det er vigtigt at få nok væske under et marathon- også selvom man bare er tilskuer
Desværre fik vi aldrig spottet morfar i mængden ("hvor er morfar?!" spurgte Harald flere gange og hver gang vi satte os op på cyklen sagde han "nu finde morfar"... Han foreslog sågar at vi begyndte at kigge efter mormor i stedet, da taktikken med kun at kigge efter den ene, var lidt snæver syntes han ;))... Men morfar må være drønet forbi i slipstrømmen af de lilla balloner. Men vi fandt ham i målfeltet:) Han måtte desværre udgå efter 32 km med kramper i benene, men vi synes han er sej, og Harald var mindst lige så glad for at se ham alligevel :) Og vi havde en god dag i solen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar