At være Harald

Vi har skrevet det mange gange før: Harald er en glad dreng. Ikke bare sådan "nææ, der er et stykke kage, nu er jeg glad"-dreng, men sådan helt grundlæggende. Skulle det ske, at verden for en kort stund går under, så er han nem at få glad igen og han fjoller og griner det meste af tiden.

Men i øjeblikket er det svært at være Harald. Det der startede omkring hans to-års fødselsdag, det peaker (forhåbentlig haha!) for tiden... Den berømte trodsalder. De dage det pædagogiske overskud er højt hedder det selvstændighedsalderen. De dage, hvor ungen har flået sit tøj af fem gange på tyve minutter, der hedder det trodsalderen.

Trods eller selvstændighed- når alt kommer til alt, er det vist sværere at være Harald end det er at være hans forældre. For skøn og dejlig er han jo, skrig og skrål til trods (!).
At være 2,5 og være blevet storebror er selvom det kun er to ting alligevel mange ting på en gang, når man er en lille fyr. Heldigvis er det ikke gået ud over lillebror, ham elsker han uendeligt.

Med al den trods følger heldigvis en masse positivt - nemlig udvikling. En lille dreng er for alvor ved at forme sig og den sidste måneds tid er Haralds abstraktionsniveau, ordforråd og "interessefelt" virkelig eksploderet. Han kan huske, "se" fremad, fortælle røverhistorier, han forstår alt hvad man siger og kan selv omformulere hvis han ikke har gjort sig tydelig nok og han er begyndt at interessere sig meget for bogstaver - hvad de hedder og hvem der starter med hvad. Så nu kan han H, E, T og K, for det er de bogstaver vi i familien starter med. Og de bliver så peget ud hvor vi kommer frem "der er mors bogstav" "der er lillebrors bogstav" osv...

Han er  meget interesseret i hvor folk bor henne (så nu kan han adresser på alle mostre, fastre, bedster og older plus et par enkelte venner) og ikke mindst hvad de render rundt og laver. Hver morgen på vej til vuggestue skal jeg svare på hvor alle folk befinder sig henne og hvad de mon fordriver tiden med. I morges forløb noget af samtalen således:

H: Hvor er farmor henne?
M: Jeg tror hun er på arbejde
H: Nej mor, det tror jeg ikke, det er farfar, der tager på arbejde
M: Nå.. Hvad laver farmor så?
H: Mad... Kartofler og sådan

Så ja, selvom jeg prøver at svare så godt jeg kan på alle spørgsmål, så er det ikke altid sikkert at jeg har det rigtige svar som I kan se;) Inden snakken om farmor og farfar var vi lige gået forbi faster Annes lejlighed. Harald snakkede lidt med sig selv om, at faster nok lå og sov, og at vi hellere måtte gå op og "vække ham".. Det undlod vi dog.
Røverhistorier er han også begyndt at fortælle. Den anden dag fik vi f.eks. at vide at Julius fra vuggestuen pludselig var blevet syg mens de sad og spiste "han havde det ikke så godt. han var lidt skidt". Heldigvis for Julius var hans far kommet og hentet ham "så fik han det bedre"... Og det var jo godt, eller hvad?... Næ, for da jeg dagen efter spurgte i vuggestuen om Julius var blevet syg dagen før (eller i det hele taget), så var svaret at Julius slet ikke havde været der hele ugen - han havde været i sommerhus... Nånå unge mand ;)


Så ja,det hele kører på højtryk inde i det store hoved på den lille krop. Nogen gange så meget at Harald ikke selv kan følge med, og så bliver han trist. Så i forgårs blev jeg for første gang i Haralds vuggestuekarriere (som tæller 1 år og 7 mdr.) ringet op, fordi min dreng var ked af det.
Harald savnede sin mor og far og græd og græd og havde gjort det hele dagen. Og så skal man selvfølgelig hentes. Og hentet blev han "DER var min mor. Jeg var lidt ked af det"... Harald valgte små vingummier, tegnefilm og så glemte vi lige verden lidt.

Onsdag holdt han fri. Det trængte han til.. Bare en stille dag hjemme uden aftaler og uden at forholde sig til andre end mor, far og lillebror. Så blev der tegnet, malet, set mere tegnefilm, puttet og hvilet.

Vores lille store dreng

 Han er blevet rigtig dygtig til at tegne - her er en sol :)