Traditionen tro skulle der købes sandaler 1. maj. Ja, jeg ved ikke om man kan kalde det en tradition, men de to foregående år er det også blevet gjort 1. maj. Det er måske bare den dag hvor man tænker- nu kommer sommeren snart, og eftersom Harald var hjemme fra børnehave i dag, da de holdt lukket, ja, så var det jo oplagt at hive ham ned for at prøve sko. Harald havde inden vi kom ind i butikken proklameret, at han ville have et par grå sandaler - fint med mig, og vi aftalte, at det skulle vi kigge efter. Men vi nåede dårligt ind i butikken, før Harald spottede et par røde sandaler. Og så var der ingen tvivl- det SKULLE være dem! Han nægtede pure at prøve andre, og det gav sko-damen lidt sved på panden, for de røde sandaler var der ikke i Haralds størrelse (og hvis nogen skulle være i tvivl så kan en tre-årig være ret insisterende). Efter lang tids søgen og prøven-at-overtale-søn-til-andre-modeller åbnede damen tilfældigvis en kasse med et par sko der var kommet retur, og hvad lå der deri? Et styks knaldrøde sandaler i str. 24 - det må vist være skæbnen, der har bestemt, at de var til Harald ;)
En meget lykkelig ejer af røde sandaler er det smukke barn nu - og så er han også en lykkelig ejer af verdens største pære som I kan se
Nej hvor er de flotte i røde:-) hvor er de fra? Jeg har kun set dem i gul og sølv i den smalle model. Super fin blog du har!
SvarSlet