onsdag den 14. april 2010

Harald 14 dage :)



Så blev Harald 14 dage gammel - tænk at der allerede er gået to uger! De to uger er gået meget stærkere end de to uger op til hans fødselsdag, som vi syntes var såååå lange (vi var faktisk næsten af den overbevisning at det ALDRIG ville blive den 31. marts 2010)... Men nu er han altså 14 dage gammel. Vi er ved at finde en rutine hvad mad, skifte og soverytme angår og dagene begynder nu at blive lidt sjovere - de første ti dage har vi levet lidt i en osteklokke og det dagene smeltede lidt sammen... Så blev jeg syg (men er dog ved at være rask) og nu er det Harald der allerede har fanget sin første forkølelse... Han klarer det bravt den lille fyr, men det er nu synd for ham at han ikke kan få vejret ind gennem næsen - resultatet er at han bliver ret hidsig når han skal ligge fladt på ryggen og sove... Dette er dog afhjulpet med saltvandsnæsespray, som tager den værste trykken hos det lille kræ.. Men så længe han bare får sovet, så er humøret hos ham højt - han er så dejlig og opmærksom når han er vågen og har nu vågne perioder i et par timer ad gangen. Det er dejligt lige at få vendt verdenssituationen med ham og hans stoooore øjne :)

I forgårs havde Harald besøg af sin farmor, som fik lov til at trille ham rundt i hans karet mens han sov så fint i det dejlige forårsvejr. Senere kom begge fastre også lige forbi til en møsser.


I går kom mormor så for at sige hej og i går var også dagen hvor Harald fik sin navle - navlestumpen røg nemlig endelig af, så nu kan han snart komme i bad - spændende at se hvad han siger til dét. Det er nu ikke fordi han trænger til et bad - han dufter bedre end noget andet på jorden. Desuden var Harald på sin første tur til Amager for at besøge sin mors skole. Der fik han lige charmet et par piger (og drenge) på sin vej også - alle er vist vilde med Harald :)

Selvom man er syg og halvbleg kan man godt hygge sig og smile til fotografen alligevel, så længe hovedet er lidt hævet, så luften kan passere :)





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kan du huske dengang.... Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...