Nu er Harald ni dage gammel - i virkeligheden skulle han jo først være kommet i onsdags, og i teorien kunne vi jo stadig have gået og ventet på ham, hvis ikke han var blevet født ved kejsersnit.... Det er dejligt at han er ude hos os :)
Knap så dejligt er det dog at hans mor har fået brystbetændelse - avs! Så nu er jeg på penicillin og panodiler for at slå feberen ned... det kunne både Harald og jeg vist godt have undværet. Harald har nu fået en sut for at styre den værste suttelyst - han kan spise hver halve time hvis han får lov, og da sundhedsplejersken var og veje ham i går vejede han 3700 g - det betyder at han har taget godt og vel et ½ kg på siden vi forlod Riget i fredags... Problemet er at den lille mand får ondt i maven af al den mad - han kan nemlig ikke selv skelne sult fra "hyggebryst"... så nu er sutten indført her i hjemmet. Succesen er begrænset indtil videre - når alt kommer til alt vil han nemlig heller ligge med hele klør fem inde i munden og patte på den, men vi prøver og øver os med sutten;
Ja den er meget stor i hans endnu lille hoved, men de fås ikke mindre, så indtil hovedet er blevet lidt større ser det en smule komisk ud...
Derudover har Harald også haft besøg - i går af mormor, som fik lov til at introducere sutten for den lille fyr og i forgårs af Jane;
Et besøg som Harald (som I kan se på hans smil) syntes var vældig hyggeligt :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar