De to og snylteren: Fra tre til fire...

Indtil lørdag d. 7. juli 2012 kl. 8.06 var vi en lille familie på tre. Nu er vi fire, for lillebror Eivind valgte d. 07.07.2012 som sin fødselsdag. Velkommen til verden lillebror.

Jeg havde termin 4. juli. D. 5. Juli, 40+1, var jeg til jordemoder. Jeg takkede nej til en indvendig undersøgelse- han ville jo ikke komme før eller senere af den grund. Samtidig havde jeg i mig hoved indstillet mig på at gå max tiden og skulle sættes i gang- en slags blokering og manglende tro på min krops evner efter kejsersnittet med Harald tror jeg. Alt var ellers fint hos jordemoderen. Hun skønnede ham til at veje 3700-3800 g inde i maven. Vi fik også en dato for igangsættelse, hvis ikke kroppen selv ville af med ham ;) Mit blodtryk var dog for højt, så hun sagde at jeg skulle være opmærksom på om jeg fik hovedpine, kvalme osv. Fik jeg det skulle jeg ringe til fødegangen. Fredag d. 6. juli, vågner jeg op med en total modløshed... Den unge kommer aldrig ud! Vi lejer film, køber slik og ligger på sofaen hele dagen... Kristian løber en laaaaang tur om eftermiddagen (23 km) og er helt smadret da han kommer hjem (god timing haha). Kl 17 får jeg det skidt- kaster op to gange og ringer derfor til fødegangen som jeg fik at vide af jordemoderen dagen før, jeg skulle. De ville gerne se mig til en blodprøve og en kurve. Forhøjet blodtryk og at jeg havde det skidt kunne nemlig være tegn på svangerskabsforgiftning. Jeg forklarer at vi har en to-årig, der lige skal puttes, men at vi kan være der kl 20. Det er i orden. Vi får tilkaldt faster Anne som barnepige og smutter af sted, da Harald sover - ret sikre på, at vi vil være hjemme igen et par timer efter, når de havde taget deres prøver.

Vi møder ind på fødegangen og kurven bliver kørt. Lillebrors puls er for høj. Jeg får desuden taget blodprøver, men dem kommer der først svar på senere. Vi bliver bedt om at gå en lille tur og komme igen en time efter (kl 23), så er hans puls nok faldet får vi at vide. Vi vandrer rundt i Rigets forhal og til en kiosk for at få tiden til at gå i en time. Da der er gået en halv time får jeg pludselig kraftige sammentrækninger, og vi må stoppe op meget hyppigt. Tænker dog ikke, at det er veer, dertil kommer de simpelthen for hyppigt (hver andet minut)...

Vi kommer ind på fødegangen igen og får kørt samme kurve. Jeg siger desuden til jordemoderen at hun gerne må hjælpe mig med at tolke på, om det jeg har er veer eller hvad- jeg har jo ikke prøvet det før, og selvom de gør nuller naller og giver udslag på vemåleren, der er sat til, så ved jeg ikke om det bare er plukkeveer (dem har jeg nemlig heller aldrig mærket)... Resultatet af lillebrors måling er desuden det samme her anden gang- for høj puls. Jordemoderen siger derfor, at de gerne vil beholde os natten over, da jeg er tidligere kejsersnitpatient, og hvis det er veer, der er igang vil de gerne holde øje med dem. Hun mærker desuden på mig- jeg er 1 cm åben og har 0,5 cm livmoderhals tilbage... Nå, så er det nok ikke veer tænker jeg- har på det tidspunkt haft dem i to timer med maks 1,5-2 min imellem...

Vi bliver indlogeret på en stue og skal prøve at få noget søvn. Det er dog lettere sagt end gjort når man har, hvad der selvfølgelig viste sig at være veer, hvert halvandet minut i fem timer! Kl 5 mærkede hun på mig, 4 cm åben, men jeg var langt fra særlig kæphøj- havde virkelig ondt og min krop var træt. Havde jo slet ikke haft mulighed for at hvile mig mellem veerne med den hyppighed de kom med allerede fra start. Vi blev overflyttet til en fødestue. Jeg fik noget akupunktur men var simpelthen for kvæstet til at kunne arbejde med det- kunne slet ikke slappe af som man skulle, veerne var konstante og jeg udvidede mig ikke. Jordemoderen anbefalde en epidural, så jeg kunne få slappet af og lade kroppen arbejde lidt og ikke 'blokere'.

Kl 6 bliver epiduralen lagt. Jeg nærmest sov imens - sad og prustede mig igennem veerne og var så træt så træt. Efter en halv time virker den og jeg døser hen omkring 6.30. kl 7 må jeg allerede ringe efter jordemoderen- jeg synes det tynger. Der er vagtskifte, så vi får ny jordemoder. Hun mærker på mig- 9 cm åben! På den halve time hvor jeg sov. Så ja, hun kunne jo nu gøre klar til babys ankomst og jeg arbejder mig igennem de veer, der nu sidder længere nede end epiduralen dækker.

Jordemoderen tager vandet kl 7.30. Kl 7.40 kommer den første presseve- kl 8.06 kommer Eivind:)

Så var han ude- og både mor og far her var stolte. Jeg er også stolt af Kristian, for han stod også en meget lang nat uden søvn igennem - efter at have løbet 23 km om eftermiddagen ;) Vi fik serveret fødselsdagsmorgenmad og kunne nu bare glædes over, at vi havde fået endnu en sund og velskabt søn til "samlingen" :)

Der tælles tæer;)

Og ja, det er hårdt både at føde, at blive født og at være med til en fødsel :) en lur må der til

Vi glædede os selvfølgelig til at komme hjem allerede til formiddag, men Eivind og jeg blev indlagt til, fordi de blodprøver jeg fik taget om aftenen, da vi kom ind kunne tyde på svangerskabsforgiftning sammen med mit høje blodtryk... Det var lidt øv - vi ville jo bare gerne hjem til Harald som havde været sammen med moster Frida om natten og morgenen- hun kom og afløste Anne :) Så i stedet for at komme hjem måtte vi nøjes med besøg af den nybagte storebror...

Nå Harald- her er han så!

Harald har taget rigtig godt imod lillebror - han bliver aet, kysset og krammet... Der er meget kærlighed i den kun to-årige krop

Moster x2 var emd til at besøge på hospitalet

Og farmor og far x2 kom også forbi :)

Søndag eftermiddag blev vi endelig "løsladt" og kunne komme hjem... En stolt far til to kunne bære sønnike ud i bilen på en dejlig sommerdag :)

Da vi kom hjem var der besøg af fastrene og onkler:)

Harald synes det er dejligt at have lillebror med hjemme- så kan man kysse så meget man vil :)

Mormor og morfar og moster Thit kom med aftensmaden

Og ja- så var vi hjemme :) Og det er dejligt. Det er noget helt andet at få nummer to. Både godt og skidt. Det er mest af alt meget mere afslappet, men også en smule sørgmodigt- der er ikke ligeså god tid til bare at kigge ind i de mørke nye øjne. Til gengæld er der dobbelt så meget kærlighed. Hvor verden gik i stå den dag vi fik Harald, ja, så fortsætter verden altså ufortrødent selvom Eivind har meldt sin ankomst; Vi skal stadig op kl 6 (det er Harald der har fastsat det tidspunkt), smøre madpakke, i vuggestue og spise kl 18 og så bade og putte... Der er heldigvis tid til det hele, og lillebror gør, som en lillebror jo ofte bare må gøre- hænger i og følger med :) Han virker dog indtil videre også ganske tilfreds og med et mildt og venligt temperament; nu må vi se hvordan det udvikler sig når han er foldet helt ud;)

Første morgen hjemme foregik sådan her: Eivind nusser far, Harald nusser Eivind. Det kan man godt vænne sig til. Harald havde figenstænger med som han delte ud i vuggestuen fordi han er blevet storebror.

Og nu er vi så på gtrejde døgn med den her lille bøf. Han vejede 3776 g da han kom ud og er 51 cm lang - samme længde som Harald med lige 250 g tungere :)