fredag den 13. juli 2012

Kærlighed


I dag er det en uge siden, at fødslen gik i gang- sikke tiden er fløjet med ham den lille nye ved vores side :) Vi glemmer helt at han kun har været her i seks dage, for han passer bare så godt ind på sin plads som lillebror her i Frejasgade.

I går fik han besøg af Jane... Hun var lidt bange for at han skulle gå i stykker, men det var bestemt kærlighed ved første blik. Jane skal være gudmor for Eivind når han skal døbes om nogle måneder.


Harald er  stadig vild med lillebror... Han er den første han spørger efter om morgenen når han vågner og om eftermiddagen når han kommer hjem fra vuggestue og Harald vil gerne putte og møsse og ae hele tiden. Eivind er heldigvis bare glad for opmærksomheden :)

Her hjælper Harald lige Eivind med at øve lidt med sutten. Den har han heldigvis taget godt imod, så det er jo dejlig nemt :) (Og det er i det hele taget dejlig nemt med ham, han er mild og god)... Da jeg spurgte hvad de lavede sagde Harald "Vi ligger lige og snakker"... Ok så, så smutter jeg bare;)





 I forgårs faldt Eivinds navlestump af... Harald har været ret fascineret af den navle- "Noget hænger fast" har han sagt med lige dele forundring og væmmelse i stemmen.. Nu hænger den ikke fast mere "nu er den i skraldespanden" fortæller Harald.  Så nu kunne lillebror få sit første bad. Det foregik på spisebordet i en vaskebalje, og Harald hjalp :)














Eivind nød badet og sagde ikke et kvæk.. Harald var en god badehjælper og meget kærlig:)

Og så lige til dem der ikke mener at de to brødre ligner hinanden;) Harald til venstre, Eivind til højre... den lader vi lige stå et øjeblik. Attack of the clones...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kan du huske dengang.... Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...