torsdag den 31. januar 2013

En fridag


Sådan en blev der holdt i dag... Den startede faktisk allerede kl. 2 i nat, da Harald faldt ud af sengen. Han lå i vores seng og havde på en eller anden måde møvet sig ned i fodenden, hvorfra han styrtede ned lige på ansigtet. Vi var selvfølgelig hurtigt over ham og blodet stod ud af næsen på ham - "jeg bliver helt rød" hulkede en forskrækket Harald :( Der gik dog ikke lang tid før fokus røg fra næseblodet og til den venstre hånd, som han åbenbart også havde slået; vi måtte ikke røre den, og han ville ikke bevæge den. Efter en halvanden times tid faldt han dog i søvn igen, og vi ville se det an her til morgen - det kunne jo være at han havde glemt hånden. Her til morgen ville han stadig ikke have at vi rørte hånden og han klynkede og strittede med den og den var hævet i et par fingre. Så vi måtte en tur på skadestuen - Harald er heldigvis ret doktorbegejstret, så der var ingen problemer i at lade både sygeplejerske og læge se på den lille hånd, der heldigvis ikke er sket mere med end en lille forstrækning og så et meget mystisk brandsår-lignende sår på pegefingeren; hvordan man kan få et sår på fingeren af at skvatte ud af sengen er forældrene en gåde, men det kan man altså, når man hedder Harald og i dag er 2 år og 10 måneder. 

Så det blev til en fridag hjemme for at komme sig og for at hvile - det var jo ikke meget søvn vi fik i nat. Hånden har det allerede meget bedre og Harald er god til selv at skåne den - der er sikkert ikke mere vrøvl med den efter et par dage :)

De her billeder er dog fra en anden fridag, nemlig en planlagt en af slagsen i tirsdags - men to fridage på en uge er da også lige til at klare :)





Og her en glad lillebror, der ligner en der spiser noget - det gør han dog ikke, for han nægter pure at spise andet en mælk efter tandens komme. Indtil i aftes hvor der lige blev kørt en portion boller i karry ned. Jaja, man skal selvfølgelig heller ikke bare tage imod hvad som helst.


søndag den 27. januar 2013

håndbremsen???

Ja, hvor er den henne?

Jeg skal love for, at der er rivende fart på udviklingen i det lille hjem i Frejasgade...

Efter at have været, nå ja, skidesur, pylret og liiiiidt irriterende hele ugen, tittede den første tand lørdag frem hos lillebror i en alder af 6,5 mdr - to måneder før Harald fik sin første tand, så det havde vi ikke lige regnet med :)

Så gav det pludselig mening hvorfor han ikke har villet spise hele ugen og været lille og sur..

Nu er vi dog glade igen :)

 Fredag kom Harald hjem og proklamerede, at nu brugte han ikke sut mere... Da Harald er noget nær det stædigste væsen vi kender til, tænkte vi, at det ligesom ikke var en sag, der var værd at diskutere, så vi sagde blot "nånå", og tænkte "ja, du bruger ikke sut lige nu, men om en halv time skal du nok komme"... Vi lod være med at tilbyde ham den, for vi vidste, at han nok skulle komme og bede om den, og så ville han selvfølgelig få den. Men ungen faldt i søvn uden sutten - ja, uden så meget som at spørge efter den. Det samme skete lørdag - ikke en eneste gang blev der spurgt efter den i løbet af dagen. Søndag tænker jeg, at nu spørger vi ham lige, om det nu kan passe, så jeg spørger "Bruger du så slet ikke sut mere?" og får svaret "det kan du tro jeg ikke gør! Og jeg har jo heller ikke sovet med den mor Thea"... Nånå, bevares unge mand... Så han fik selvfølgelig lov til at komme i seng uden sutten og er nu vågnet op til sit tredje døgn uden og har ikke selv nævnt den en eneste gang...

Så ja, Harald er det stædigste og mest beslutsomme barn jeg kender, og når han siger, at han ikke bruger sut, så bruger han ikke sut...

Da vi vågner her til morgen beder han om at komme på toilettet for at tisse (?!?!?!?!), igen - hvad er den nu af? Han plejer at løbe skrigende bort og elsker sin ble. Han sidder så længe og presser og trykker indtil der kommer en lille dråbe tis ud, derefter konstaterer han tørt "nå, der var nok ikke mere"....

Hvor blev mine to små drenge af?!




torsdag den 24. januar 2013

iskolde Eivind

Når man deler navn med en i disse dage lidt upopulær bankdirektør, så må man finde sig i meget...

Heldigvis er vores lille Eivind alt andet end iskold, tværtimod er han er hjertelig lille dreng. Som helst vil være på sin mors arm h-e-l-e-t-i-d-e-n.... Moren er liiidt træt af det, men ved at det går over og giver ham derfor et ekstra kys og bander og svovler over ikke at kunne gå længere væk end tyve centimeter uden at ungen stikker i et hysterisk hyl og hulker i lang tid derefter   og aer ham sødt på håret ;)

Vi har netop fået tilbudt vuggestueplads til den bette ski'. 1. april skal den lille dreng starte nede hos Harald. Dog på en anden stue med små børn selvfølgelig. Han skal gå på stue sammen med flere babyer vi kender, nemlig Frigg og Olivia, som er småsøstre til henholdsvis Balder og Julius, som Harald har gået på stue med. De skal alle tre starte på Mette Lauras stue. Som den opmærksomme læser måske vil kunne huske, så er Mette Laura Haralds første store kærlighed, da det var hende, der i sin tid tog imod ham, da han startede i vuggestue for to år siden. Så vi er rigtig glade for at havne hos hende igen:)

fredag den 18. januar 2013

Det giver sikkert mening...


Den leg de to har gang i, hvis man var en del af den.. men moren må dog erklære sig en smule uforstående overfor hvad det præcis handlede om det der med knivsliberen og spækbrættet.. Men sovt var det åbenbart for to små fyre






 her kommer et par billeder fra sidste weekend... Pga. eksamen hos mig har jeg ikke lige fået lagt det ind før nu - beklager den lange leveringstid ;)

Lillebror er en glad skrubbe







 Der bages vafler - Harald elsker at være med i køkkenet og er god til at hjælpe

 Lillebror hepper

 Der møsses lidt undervejs




 og beundres



 Søndag var vi på besøg hos Christian, Alexandra og Cornelius. Cornelius fyldte to år i november, og de tre drenge hyggede sig gevaldigt hele eftermiddagen og aftenen





søndag den 13. januar 2013

Hvad telefonen gemte

Vi tager en masse billeder med vores telefoner, men det er sjældent at de finder vej til bloggen. Det er dog de billeder, der fortæller allermest om hverdagen med de to rødder, for telefonen har vi altid på os, så vi kan tage snap shots af alt hvad vi laver :)

Her leges der på legepladsen ved Guldbergskolen - der trampoliner, og de er et hit at hoppe rundt på sammen med far
 Badesuccesen fortsætter

 I sommer fik Harald en bil af sin oldefar Viggo og oldemor Kirsten (tror dog primmært at det var oldefaren der var indkøber haha;)). Den står nu parkeret hos mormor og morfar og bliver gerne luftet, når vi er på de kanter :)
 Harald tegner - ifølge eget udsagn er det vores læge
 Da vi skulle til lægen med begge unger i december og det var snestorm udenfor, var der ikke andet for end at pakke dem ind og sætte dem i vognen. Harald faldt i søvn inde i tæppet:)




Og vågnede op til en kop kakao senere :)


 El grande succès!


Harald og Eivind leger læge



 Haralds børnehave har verdens bedste udsigt - hver morgen!
 Det er skønt at sidde i vognen sammen. De to drenge skal bar ekigge på hinanden og så flækker de af grin. Det er dejligt at være vidne til :)

 En glad lillebror efter bad :)


 




Kan du huske dengang.... Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...