for et halvt år siden...

Blev vi en mere i vores lille familie. Lillebror Eivind tittede nemlig ud kl. 8.06 en gråvejrsmorgen i juli. Hele natten havde vi ventet på hans ankomst og mens timerne gik, tidsfornemmelsen forsvandt, solen stod op igen og dagen tegnede sig grå udenfor, tænkte jeg, da kl. slog 7 den morgen; Dét her, det kommer aldrig til at ske - han vil jo ikke ud! Efter 8 ret heftige timer med veer skete der, sagt på godt gammel dansk, ikke en skid. Men pludselig gik det stærkt, og kun lidt over en time efter kunne vi hilse på Lillen, som han bliver kaldt herhjemme - nemlig den dejlige Eivind. Vi blev indlagt i halvandet døgn efter, da jeg havde udviklet svangerskabsforgiftning, men da vi søndag eftermiddag endelig kunne få ham med hjem til storebror, var det en af de mest solrige og varmeste dage den sommer.

Han kom ud og lignede sin bror fuldstændig - men eftersom Harald jo også var verdens smukkeste baby, var der jo ingen grund til at lave den del om. De ligner stadig hinanden utrolig meget, men heldigvis (fordi det er jo også sjovt) er Eivind også begyndt at gå lidt andre veje. Hans træk er blødere end Haralds og hans "farver" er mørkere.

Det betyder ikke, at de ikke stadig har mange af de samme træk, og deres ligheder kommer selvfølgelig tit til udtryk i den måde de smiler på, griner på osv. Deres øjne er helt sikkert de samme - det er hyggeligt at man kan se at de er brødre, og det er lige så dejligt at de ikke længere ligner hinanden 100 %

Vi har imidlertid fundet én, som Eivind ligner en del...

Det mødrene ophav kan selvfølgelig kun bifalde den udvikling og opmuntre til at den fortsætter ;)