Mor stod tidligt op i morges for at bage kanel-snurrer, som Harald i dag skal dele ud i vuggestuen i anledning af fødselsdagen i morgen :)
Hurra hurra hurra! bliver der råbt mens flaget får tæsk. Og ja, det er altså morgenens havregryn med mælk, der er placeret på mavsen; Harald har tilsyneladende taget den beslutning at han er for stor til hagesmæk.
Så efter en omgang flag-førings-øvning var vi klar til at sætte kursen mod vuggestuen. Haralds yndlingspædagog var på stuen i dag (hun er ellers flyttet stue) og vi mødte også lige yndlingsvikaren, Thor, udenfor. Harald kunne derfor med glad mine triumfere ind på stuen med flag i den ene hånd og mor med kage i den anden hånd og proklamere "Hurra hurra i dag- Gaga (Harald) kage med", og så var festlighederne ligesom skudt i gang :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar