Ja, her skrives nu indlæg nr. 300 om den lyshårede dreng på Nørrebro, der om en uge fylder 2 år.
Den lille dreng var i går til 2-års-undersøgelse hos lægen. Han var noget betænkelig ved situationen, da vi desværre har haft lidt for godt sving i det gule plastikkort de sidste par uger- først med podning for halsbetændelse, hvilket jo bestemt ikke var rart, og derefter en tur på skadestuen med den tidligere omtalte hånd. Så ordet "læge" klinger ikke umiddelbart positivt i Haralds ører. Ikke desto mindre fik jeg efter lidt overtalelse ham med ind ad døren til lægen, mens han gik med øjnene fokuseret på sin hånd, hvor han havde skåret sig for et par uger siden, og sagde "læge, av!" igen og igen. Da vi så sad i venteværelset og døren gik op og i, foreslog Harald om lægen mon var gået på tur og råbte "hej hej", og hvis lægen ikke var der, så kunne vi jo også ligeså godt bare liiige liste af. Den gik dog ikke, og snart blev det Haralds tur. Der ville Harald godt have haft sin far, så han kaldte på ham ret insisterende, hvilket morede lægen en del, da hun oftest hørte børn kalde på deres mor.
Nå, men ind og måle og veje- Han er jo en betteskid, men har dog listet det lille korpus op over de magiske 10 kg og vejer nu 10,2 kg og måler 82 cm. Vi skal til kontrolmålning og vejning om et halvt år, for lægen syntes at han var lidt lav, men ikke noget at være nervøs over, for han udvikler sig ellers som han skal og er rigtig dygtig motorisk og har ifølge lægen et rigtig godt sprog af hans alder- og så bliver man jo glad :) Hun sagde også at han lignede en glad dreng (da han først havde set hende lidt an og så at hun ikke ville stikke noget hverken i halsen eller i hånden på ham charmede han jo som sædvanlig), og det kunne jeg jo kun bekræfte. Så i det store hele en helt fin undersøgelse :)
Resten af dagen blev brugt sammen med mor og hendes studiegruppe i Nørrebro Parken, hvor vi var igang med at optage film. En hel dag udenfor sluttede med afhentning af pizza kl. 18.30 og besøg af Jane, overfor hvem Harald lige ville vise en af sine spidskompetencer; hop fra stol til bord i én bevægelse. Stuntet gik dog ikke helt som kalkuleret og Harald faldt (forudsigeligt) og bed sig i læben så det blødte. Han foreslog at vi kunne tage til lægen, men mor mente dog ikke at det var nødvendigt... Og så var det vist sengetid!
Indlæg nr. 300 fejres med bagning af kanelsnegle
Harald mener godt at der lige kan listes lidt frugt i
Ingen kommentarer:
Send en kommentar