torsdag den 29. marts 2012

Vores store dreng

Et par dage før den helt store dag, blev det tid til at tage siden af Haralds seng. Indtil nu har det jo været en klassisk tremmeseng, hvor han ikke kunne slippe ud- men med mors voksende mave, var der efterhånden problemer med at få ungen op igen, når han først var placeret bag tremmerne. Så af røg siden og blev erstattet af en sengehest. 

Harald hjalp far med at skrue og sætte på plads. Han er meget begejstret for sin nye seng "nææææ! Stor seng!" eller "ny seng!" bliver der udbrudt engang imellem :) Men selvom begejstringen er tydelig, så er det liiidt svært at vænne sig til at sove i de nye omgivelser- derfor har Harald lagt sig til at sove på gulvet de sidste tre dage. Så er han blevet båret op i sengen når han sover. Vi skal lige vænne os til den vist ;)






I morgen skal Harald dele kanelsnegle og vandmelon ud i vuggestuen. Der skal nemlig fejres fødselsdag for den lille fyr :) Han glæder sig meget til lørdag, hvor der kommer gæster "og kage og gaver" siger han- så vi må håbe at gæsterne har sidstnævnte med ;) ja, 2 år om 2 dage... sikke tiden går.

1 kommentar:

  1. vi glæder os rigtig meget til fødselsdags fest :o)
    OG.... selvfølgelig har vi gaver med til fødslaren Det er altid skønt at give Harald gaver;o)

    SvarSlet

Kan du huske dengang.... Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...